Holder Du Sommerferie uden dine Børn?

…og er du ved at gå ud af dit gode skind allerede?
Så er du i samme båd som de fleste fraskilte forældre, der deler børnenes sommerferieperiode imellem sig, og imens det er fantastisk (og til tider hårdt, fordi man skal presse al hyggen ind i den periode) at have tre intense uger sammen med børnene, så kan resten af sommeren godt gå hen og blive en trist affære, hvis ikke man er godt forberedt.

Da jeg for snart seks år siden stod overfor min første sommerferie både som alene-mor (de tre uger sammen med mit barn) og som alene-punktum, havde jeg det som om jeg blev trukket en tur igennem helvede. Jeg husker tydeligt den fejlplacerede tur til børnevenlige Mallorca, hvor jeg følte mig som det ensomste menneske i hele det der familie-setup, hvor lykkelige par med lykkelige børn rendte rundt og larmede i livlig forening imens jeg tavst byggede sandslotte med min lille to-årige. Jeg husker derefter hvordan det var at komme tilbage til DK og bruge de sidste to uger på at nulre omkring herhjemme og forsøge at gøre noget ud af det, for at hun ikke skulle opdage hvor ked af det jeg i virkeligheden var, og for at jeg ikke skulle være den, der tabte på sjovheds-skalaen overfor overskudsfar, der jo, med sin nye kæreste og sit aktive fravalg af vores ægteskab, stod et noget andet sted i livet end mig, der bare syntes jorden åbnede sig og åd mig.

Men de tre uger med hende var ikke de sværeste. Nænej, det var de tre uger, hvor min datter var hos sin far og jeg for første gang siden vores skilsmisse, skulle være adskilt fra hende i så lang tid. Jeg ved ikke helt hvordan jeg kom igennem det, og selv idag er de tre uger de værste uger om året for mig, for jeg føler mig næsten revet i stykker på celleplan af det unaturlige i at være adskilt fra hende når hun er så lille. Men det er desværre det livsvilkår jeg har skabt for mig selv og det betyder også at jeg har måttet bære sorgen og tage konsekvensen af mine livsvalg og være med de konkrete og følelsesmæssige skift livet består af.

En af konsekvenserne har været at jeg skulle lære at være meget mere forberedt end min spontane natur ellers har dikteret mig, og gøre noget aktivt for at fylde min kalender, på forhånd, med ting jeg gerne vil, som i en hverdag som enlig mor ikke altid er mulige, når ikke der er engagerede bedsteforældre i nærheden, der hjælper i det daglige.

Det har betydet at jeg de sidste mange år har været i diverse hovedstæder med min kusine over en forlænget weekend. Det har betydet at jeg har kunnet planlægge mit arbejde på en måde, så jeg har haft mere tid før og efter mit barn er kommet hjem. Jeg har været til koncerter, ude at hygge mig med veninderne til sent ud på natten, gået på udstillinger og ikke at forglemme: sovet længe og få ordnet alle mulige praktiske ting, som jeg ikke altid lige får gjort i løbet af året (sortering af tøj, der er blevet for småt, legetøj, der skal doneres videre osv).

Jeg har lært at det alligevel ikke altid hjælper, og jeg sidder stadig ind imellem med en klump i halsen og savner hendes eminente selskab, men jeg ser det også som en naturlig reaktion på at være adskilt fra mit barn, for ligegyldigt hvordan jeg passer ind i en dansk statistik og ligegyldigt hvor almindeligt det er at være skilt i Danmark, så mener jeg, at der er noget i vores natur, som aktiveres det øjeblik vi bliver forældre, som gør at vi føler os forbundne til de her små væsener på en måde, man ikke kan opleve i andre relationer. Og adskillelsen fra dem kan ikke være andet end forbundet med en vis grad af afsavn.

Hvordan klarer du dig igennem sommerferien uden dine børn? Har du gjort nogle gode erfaringer, eller har du nogle gode idéer må du meget gerne dele dem, så læg gerne en kommentar herunder.

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Galleri | Dette indlæg blev udgivet i Børn og Forældre, Skilsmisse og Adskillelse og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Holder Du Sommerferie uden dine Børn?

  1. Lars siger:

    Hmm, – kan så udemærket godt følge fornemmelsen og følelsen af dette. Er netop halvvejs igennem mine 3 uger med mine børn og har selvfølgelig også sjovheds-skalaen hængende over hovedet, – men jeg har nu kun de midler jeg nu engang har at gøre godt med…læs penge.
    Det er sommerferie nr. 2 efter skilsmissen, – og det gik op for mig,- at jeg også denne sommer holder ferie alene med børnene, – og det begyndte og pine mig lidt. Jeg tror at det er vigtigt at planlægge ferien, – så i det mindste noget ferien afholdes sammen med andre voksne og børn, – for jeg kan godt gå hen og blive noget ensom synes jeg, selvom det er dejligt at holde ferie med børnene, – det er klart. Så næste år må planlægges bedre, – så jeg også er sammen med venner eller det kan også være et højskoleophold eller lignende, – bare der også er andre mennesker om den samme ferie. Det vil jeg anbefale uden at have prøvet det.
    Om lidt står jeg så i situationen og skal undvære mine børn i 3 uger……og jeg har intet planlagt heller, – men jeg kan godt se at jeg skal have kridtet skoene og få lagt nogle aftaler, – små som store, – for ellers kan jeg da godt fornemme at jeg kan blive rigtig ensom……nogle der har nogle ideer, erfaringer som kan anbefales….?
    L

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s