5 ting jeg lærte af livet i dag

Ind imellem har vi dage, hvor tingene står fuldstændigt skarpt. Sådan en dag har jeg haft i dag, og jeg står tilbage med fem ting, jeg enten lærte eller genopfriskede idag – du får dem lige her i denne uges indlæg:

1: Turbulente parforhold handler oftest grundlæggende om, at den ene ikke rigtigt kan mærke den andens kærlighed og forpligtelse.

– I dag blev jeg mindet om dette, da en af mine klienter beskrev sit ægteskab for mig. Et turbulent parforhold bærer oftest præg af, at den ene har en fod inde og en ude af forholdet uden altid selv at være klar over det. Det skaber en masse kamp indenfor forholdet, fordi den ene part godt kan mærke, at der mangler noget, og den anden bliver ved med at holde fast i, at vedkommende investerer hele sit liv og sin sjæl i kærligheden – altså ved siden af de oftest mange interesser, venner, bekendtskaber osv. der bliver prioriteret før partneren, der forventes at støtte op og være der.

2: Når din kæreste råber til dig “Jeg gider dig ikke mere”, så er det på tide at sætte dit endelige punktum og ikke gå tilbage.

– Selvom det bliver sagt i vrede, i afmagt, i frustration eller hvad der nu er den følelsesmæssige baggrundsmusik, så er det en gylden grænse, der er overskredet og du skal slå en streg i sandet og sætte dig selv fri – også selvom du tror, du ikke fortjener bedre, eller du kan undskylde det med at det også var dig, der pressede på. Det er ikke kærlighed, der taler, og der er givetvis ikke meget kærlighed at hente hos et menneske, der har det sådan med dig, men som derimod er et menneske, der er mere fokuseret på at opfyldt sine egne behov og blive elsket, istedet for at give kærlighed og elske.

3: Vores styrke består ikke i at kunne være alene, men i at have meningsfulde relationer og bevare dem.

– Det er ikke ensbetydende med at det behøver være en ægtefælle eller lignende, men blot at vi er istand til at skabe meningsfulde relationer til andre mennesker, og knytte os til dem på en åben og ærlig måde. Det er ikke altid nemt, men det er derigennem vi finder støtte, styrke og kærlighed til at stå imod de svære perioder i vores liv.

4: Du må slippe kampen, hvis du vil ind i kampen

– Nogle ting skal bare lyde kryptisk – men ikke desto mindre: Når vi kæmper for at forandre andre menneskers følelser og opfattelser, mister vi kontakten med dem – når vi kæmper for at forandre os selv og hvordan vi selv har det, mister vi kontakten med os selv. Begge dele er ikke anbefalelsesværdige, fordi vi bruger tiden på at skubbe til et bjerg, der ikke kan flyttes istedet for at være med der er, og på den måde træde ind i det, der findes lige nu og forholde os til det.

Sidst, men ikke mindst:

5: Hvis du er vred på, ked af, frustreret over, så er det muligt at slippe det med fokuseret meditation. No bull.

– Jeg har aldrig kunne finde ud af at sidde stille i mere end fem minutter, når jeg skulle forsøge mig som meditativt overskudsmenneske – det med at holde hovedet frit for tanker og ellers lade de tanker der dukker op, glide forbi, er ligeså svært for mig at gøre, som det er for mig at forstå kantonesisk, men i løbet af den forgangne ude har jeg med vilje besluttet mig for at bruge lidt mere tid på at forsøge mig med det, fordi jeg har haft anløb til stress symptomer. Jeg har mediteret på ord og sætninger, sendt kærlige tanker til alle fra mit barn til den hjemløse, der sælger ‘Hus Forbi’ nede på gaden, og ved du hvad? Det VIRKER allerede efter et par dage.

Har du også haft klarhedsoplevelser i dag? Så del dem endelig herunder til glæde for os andre.

Med ønsket om en god uge,

Christina Copty

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Galleri | Dette indlæg blev udgivet i Børn og Forældre, Parforhold og Ægteskab, Skilsmisse og Adskillelse og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s