Holder du en bagdør åben i dit parforhold?

Og jeg mener ikke nødvendigvis sådan én, der involverer at du er din partner utro.

Jeg har en kvinde i terapi, som er blevet skilt fra sin mand efter flere års imago parterapi. Hun har igennem årene med ham følt, at han trak sig fra det fællesskab hun så inderligt ønskede med ham. Han har gentagne gange sagt til hende, at hun var for meget, at hun ikke kunne finde ud af at slappe af, og at han var bange for at tage initiativ til noget i fare for, at hun ville afvise det. Hun har, i sin frustration og sit dybe ønske om at nå ham og mærke hans følelser for hende, truet med skilsmisse.

I parterapien fik hun at vide at hun skulle lukke den bagdør, der hed skilsmisse, for det var en forudsætning for vellykket parterapi i terapeutens øjne.

Problemet er dog bare, at hendes ”skilsmissekort” ikke handlede om en bagdør – men derimod var en uhensigtsmæssig måde at forsøge at komme i kontakt med manden på. Hun kunne ikke mærke at han elskede og værdsatte hende, så hun spurgte, i afmagt og desperation, om ikke det var bedst at de blev skilt. Dette væsentlige punkt opdagede parterapeuten ikke, og det betød at hun fik sorteper-kortet, som manden kunne bruge gang på gang, når han holdt sine bagdøre åbne. For dem havde han en del af.

Når de var sammen med deres børn, formåede han at ignorere og ekskludere hende, så samtalerne kun foregik mellem ham og børnene. Når hun foreslog at de foretog sig noget sammen som familie, afviste han det, for så i stedet at lave noget med børnene, igen uden hende. Han sagde ikke godmorgen til hende, selvom han vidste hvor meget det betød for hende, og så videre i den dur. Men desværre fik ingen øje på, at det arsenal af eksklusionsmetoder han brugte, i virkeligheden var bagdøre, der gjorde at manden ikke behøvede at være i kontakt med sin kone og gøre noget aktivt for at være tilstede med hende. Efter seks års parterapi gik de fra hinanden, han med følelsen af at være offer for hendes skilsmissetrussel, og hun med følelsen af at være forkert, fordi hun godtog mandens og terapeutens udlægning af hende, som den der havde holdt bagdøre åbne og derfor var skyld i skilsmissen.

Kender du også til at true med brud fordi du bliver desperat efter at mærke kærligheden? Og bliver du mistolket og gjort forkert? Eller kender du til at have mere lyst til at spille tennis med vennerne, drikke dig halvberuset, se tv eller noget helt andet fordi du har svært ved at være sammen med din partner?

Så kan jeg hjælpe jer med at finde en balance, hvor bagdørene bliver tydelige og kommunikationen bliver klarere imellem jer, så du ikke behøver at true med noget du i virkeligheden ikke mener, eller behøver finde på alt muligt for ikke at være sammen med din partner.

Ring til mig på 31 662 993 for en uforpligtende snak.

Kærlig hilsen,

Christina Copty

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Galleri | Dette indlæg blev udgivet i Parforhold og Ægteskab, Skilsmisse og Adskillelse og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Holder du en bagdør åben i dit parforhold?

  1. Melisa siger:

    Kære Christina jeg kunne ikke lade være med at græde da jeg læste ovenstående eksempel. For det kunne lige så godt være min situation du beskrev. Min kæreste gennem fem år har lige forladt mig for en uge siden. Vi havde et meget turbulent forhold hvor alting var fantastisk det første års tid,men i takt med at jeg blev mere glad for ham jo værre blev det. Så var det som om den kærlighedsfulde opmærksomme mand forsvandt og blev erstattet af en mand som jeg aldrig var sikker på om han elskede mig eller var på vej ud af døren. Jeg følte konstant jeg havde brug for beviser for hans kærlighed, så jeg opfandt tit historier og trusler om, at jeg ikke kunne mere og måtte forlade ham. Jeg mente det aldrig for alvor,men jeg havde brug for at mærke ham, mærke at jeg ikke havde mistet ham. Og den eneste måde var ved at lade som om jeg konstant var på vej ud af forholdet, jeg ved det var en dårlig måde, men når han troede jeg var ved at gå, kunne jeg mærke ham, kunne jeg få kærlighed og opmærksomhed. Så var jeg alligevel noget værd. Det lyder måske mærkeligt, men jeg var nødt til at skabe afstand for at få kærlighed. Efter ca. 3 år begyndte min kæreste at gå ved en psykolog,han sagde dengang at han gjorde det for at redde vores forhold, men idag ved jeg, at det var starten på hans proces til at forlade mig. Jeg har selv lidt af depression og angst stort set under hele vores forhold. Men for tre år siden, krakelerede min facade og jeg fik konstateret en svær depression. Dette var meget svært for min kæreste at være i. Han kunne ikke rumme mine følelser, så prøvede alt hvad han kunne for at redde mig, få mig væk fra min situation så jeg kunne være til at holde ud at være sammen med. Vi havde mange voldsomme diskussioner i den periode, så hver gang vi havde været sammen følte jeg mig mere uduelig og forkert.han fortalte mig tit at han var seksuelt frustreret fordi jeg havde mistet lysten til at være seksuelt sammen med ham. Endnu et nederlag for mig. Han pressede mig til at gå ud, løbe en tur, tage ud at spise så jeg kunne få det bedre. Han kunne ikke forstå at jeg ikke bare kunne tage mig sammen istedet for at dyrke depressionen. Jeg fik tit at vide, at han ikke kunne holde det forpulede forhold ud, det var det han kaldte forholdet. Han kunne simpelthen ikke forstå hvordan jeg havde det. Et par gange i løbet af forholdet forlod han mig for alvor, jeg prøvede at acceptere hans beslutning men det lykkedes kun et par dage, så begyndte jeg tigge og trygle ham om at komme tilbage. Han kom tilbage, men jeg sad med en følelse af , at jeg skulke fortrænge mine følelser med mindre de var positive. For jeg havde efterhånden lært, at jeg hver gang jeg åbnede op for min tristhed, frustration, tristhed og opgivenhed endte det i diskussioner. Jeg havde det af helvedes til, men jeg var utrolig bange for at miste ham. Så det endte med at vi startede i parterapi, som gjorde min følelse af at være forkert meget stærkere. Det var oftest mig og mine problemer terapien handlede om. Temaet var oftest at jeg satte forholdet på prøve, ved at true med at gå. Terapeuten sagde ofte at jeg måtte stoppe med truslerne hvis jeg ville have forholdet til at fungere. Han kunne se at jeg gjorde det svært for min kæreste, for han gjorde alt hvad han kunne. Jeg havde det dårligt efter hver session, følte mig mere og mere forkert, men alligevel mødte jeg op hver gang, indtil den dag jeg ikke magtede det mere. Jeg havde følelsen af, at min terapeut og kæreste var enige om, at hvis jeg bare holdte op med truslerne og lagde min depression og angst til side, så skulle det hele nok gå. Med tiden lukkede jeg mig mere og mere ind i mig selv, jeg havde svært ved at være sammen med min kæreste for lang tid af gangen. Jeg holdte op med at fortælle noget. Samtidig blev min kæreste det jeg hele tiden havde higet efter. Han prøvede på forskellige måder at nå ind til mig, uden held. Det var som om det var for sent, men jeg ville alligevel ikke have at forholdet sluttede. Men sidste uge gik han fra mig, begrundelsen var at jeg aflyste en middagsaftale med nogle venner. Han sagde han havde fået nok og var træt af alle mine problemer og brudte løfter. Jeg har været ude af den lige siden, føler det hele er min skyld, at hvis jeg bare havde været mere optimistisk, så var det måske ikke endt sådan. Det sårer mig, at han er så afklaret mht sin beslutning, og en uge efter opfører sig som en fremmed. Puha det var vist en meget lang besked, håber det er ok. Venlig hilsen Melisa

    • Kære Melisa.
      Ja, det var en lang besked, men det er også tydeligt at du har meget på hjerte, og så tager det nogle gange plads og tid at få det beskrevet ordentligt – så tak for din besked, og fordi du deler dine tanker og følelser med mig.
      Jeg kan se, at det har været et svært forhold for jer begge at være i, og at det især for dig har betydet at du har følt at du ikke kunne være dig selv, fordi du skulle være på en bestemt måde og have det på en bestemt måde, for at du “fik” hans kærlighed. Jeg bider især mærke i hvor smertefuldt det må have været, at du sad med følelsen af at være usynlig for ham, hvis ikke du truede med at afslutte forholdet, og jeg forestiller mig, at det må have været rigtig svært for dig at holde fast i din glæde over jeres kærlighed, hvis du følte at den kun var der, når det var ved at slutte.
      Og så sidder jeg også tilbage med et par spørgsmål og kommentarer, som jeg tænker du måske kan bruge til at komme igennem bruddet, hvis det viser sig at være endeligt denne gang:

      -Allerførst: Hvis du har haft en svær depression, er det vigtigt at du gør noget aktivt for at holde skruen i vandet og gøre det, der skal til for ikke at ende i endnu en depression.

      Dernæst vil jeg foreslå dig, at du tænker over følgende og eventuelt skriver svarene ned:

      – Hvordan ser et dejligt kærlighedsforhold ud for dig?
      – Hvordan har du det i et dejligt kærlighedsforhold?
      – Er dine fantasier om kærligheden magen til dit virkelige parforhold? Hvis ikke, hvordan er de forskellige?
      – Hvad bliver der mulighed for nu, hvor du ikke længere er sammen med ham?
      – Hvordan kan du bedst passe på dig selv lige nu, hvor du er så ked af det?
      – Hvad har du lært om dig selv i løbet af disse år om dig selv i parforhold, og hvordan kan du bruge det i fremtiden?

      Jeg ønsker dig lykke og heling. Og så vil jeg anbefale dig at kigge lidt omkring her på bloggen, for der er en del indlæg, jeg tror du kan få glæde af. OG så er du selvfølgelig hjertelig velkommen til at booke en terapi hos mig, hvis du gerne vil have støtte til at komme igennem dit brud.

      Kærlig hilsen,
      Christina

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s