Har du fundet din partners profil på Victoria Milan?

Jeg har for nyligt modtaget et brev fra en af jer læsere, der beskriver en situation, der givetvis bliver mere og mere almindeligt kendt iblandt os, nu hvor internet dating og især sites som Victoria Milan gør det nemt, og i sidstnævnte tilfælde, næsten legitimt, at vende blikket væk fra parforholdet og ud i verden for at tilfredsstille en seksuel nysgerrighed, når hverdagen bliver…hverdagsagtig.

Kvinden, vi kalder hende Ditte, skriver at hun har boet med sin mand i mange år og haft det godt begge to, troede hun. I hvert fald indtil hun fandt ud af at han havde en profil på Victoria Milan, som er en datingside, der tilbyder “dating for gifte – gør livet levende, ha’ en affære”

Da hun konfronterede ham med det, løj han for hende og forklarede sig med, at han bare anså det for at være chatrum. Han har forsvaret sig ved at sige, at han ikke har lavet noget med nogen af de kvinder han har skrevet med, men hun har fundet ud af at han både har løjet om kun at chatte, og sat hendes helbred på spil ved at dyrke ubeskyttet sex med en fremmed kvinde.

Og det kan man synes om hvad man vil. Det er i og for sig ikke op til mig at være moralsk vogter, og min personlige holdning til Victoria Milan er irrelevant i denne sammenhæng.

Dittes grund til at skrive til mig, handler da heller ikke om, at hun har brug for at jeg stiller mig op og peger fingre ad ham, eller fortæller hende at hun skal gå fra ham. For det er ikke det, hun er interesseret i. Det, der derimod fortvivler hende, er at hun ikke ved, hvordan hun skal nå ind til ham og skabe tillid til ham igen, for han reagerer på alle hendes udspil om kommunikation med afstand, irritation og angreb på hendes måde at reagere på. Han affejer hende når hun vil tale om det han har gjort og de afsløringer hun har, med en udmelding om, at sagen er uddebateret. Han afviser også hendes seksuelle tilnærmelser og siger at han ikke er interesseret i at have sex med hende, når hun er går rundt og bebrejder ham, det han har gjort/gør.

Set med terapeutiske øjne

Udefra er der en del aspekter i det her, der springer i øjnene. Hvis jeg kigger på ham først, bliver det tydeligt at:

  • Han føler sig angrebet af hende, når hun vil tale om det han har gjort – og det fører til at:
  • han sætter sig i offerrollen og automatisk gør hende til krænker, så:
  • han flytter hendes fokus fra det svigt han har bragt ind i forholdet over på at:
  • gøre hende forkert, så hun ender med at skulle sige undskyld for måden hun taler til ham på, og på den måde
  • slipper han for at forholde sig til sine egne handlinger og tage aktivt stilling til det, han gør.
Dittes måde at gå til ham på, gør at hun tager krænkerrollen på sig og forsøger at nå ind til ham igennem angreb. Jeg forestiller mig noget i stil med dette: 
Jeg ved du har været sammen med en anden, hvorfor bliver du ved med at lyve overfor mig? Kan du da ikke bare indrømme det?

Når hun taler sådan, bliver han med det samme vred, fordi hun afslører noget ved ham, som han skammer sig over, og så bliver afstanden imellem dem større. Hun får ikke den uforbeholdne undskyldning fra ham som hun gerne vil have, og han får ikke muligheden for at opdage hvad det er i ham, der gør at han er utro. Han kan, i sit stille sind, ignorere den dybereliggende grund ved at holde fokus på, at han er utro fordi hun er sur og angriber ham, og hun derfor, i hans tanker, er med til at drive ham ud i det han gør.

Ansvaret. Begges. Er forsvundet som dug for solen uden at de ved, hvad der skete.

Hvad kan Ditte gøre?

Indenfor Emotionsfokuseret parterapi taler man om Dæmon Dialoger. Det er den slags dialoger, hvor man angriber hinanden uden at høre, hvad den anden siger, fordi man vil have noget bestemt ud af den anden. I dette tilfælde bliver Ditte ved med at gå til ham på samme måde, fordi hun ikke ved hvad hun ellers skal gøre for at få ham til at se hendes smerte og få ham til at erkende sine fejl og rette op på sig selv, så han igen bliver den kærlige mand, hun forelskede sig i. Han affejer hende fordi han ikke vil høre hvad hun har at sige, fordi det rammer ham på et sted, hvor han skammer sig; og hvis han samtidig er blevet opdraget med at få sine følelser affejet (som i drengen med benbrud i sidste uges indlæg), tror han at det fjerner hendes smerte, hvis de bare ikke taler om det mere.

Og så sidder de fast. Hun vil tale, han vil ikke.

Men der er noget at gøre. Det kræver dog at de begge retter blikket indad og stiller sig selv nogle af de spørgsmål, der gør at de tager ansvaret hjem igen. For Dittes vedkommende handler det om at lade være med at lede efter flere beviser på at han lyver, for hun kan ikke bruge det til noget, og det er i bund og grund også irrelevant, for hun skal ikke være politiet i parforholdet, men derimod sig selv.

Hun er derfor også nødt til at se sig selv i øjnene og mærke efter om det er denne mand, hun kan forhandle med om at få sine behov opfyldt. Det er nemlig sådan i alle ligeværdige parforhold, at man skal være villig til forhandling. Hvis man ikke er det, bliver forholdet kørt på den enes præmisser og frustrationen vokser hos begge.

Rent praktisk skal hun derfor insistere på at have en snak med ham. Ikke om hvad han har gjort, men om hvad hun føler. Og at dømme efter det brev hun sendte, sidder hun tilbage med følelsen af ikke at være vigtig for ham mere, følelsen af at være blevet kasseret, følelsen af at være blevet forladt af ham følelsesmæssigt. Hvis hun er istand til at holde sig på sin egen banehalvdel og fortælle ham, åbent og ærligt, hvordan hun har det, uden at ryge over i krænkerrollen, som han givetvis vil lokke med ved at forsøge at flytte fokus, er hun godt på vej til at gøre noget nyt.

Når hun udtrykker sig fra sine sårede følelser uden vrede og anklager, men “rent”, vil hun skabe et rum, hvor hun viser sin sårbarhed på en måde, der gør at hans modstand og forsvar bliver irrelevante. Han kan, fra sin “friplads” se hende som en kvinde, der er ked af det. Som en kvinde, der er såret og føler sig forladt af ham, og som gerne vil ham. Og derfra kan han, istedet for at gå i sin offerrolle, række en hånd frem og møde hende. Og måske. Måske vil denne åbenhed fra hendes side motivere ham til at åbne sig for hende og dele sine tanker, sin skam og sine længsler med hende.

Kender du til denne problematik og er du gået fast i endeløse diskussioner, som ikke fører nogen vejne? Så kan jeg hjælpe dig ud af det fastlåste mønster, så du igen oplever bevægelse i dit parforhold. Kontakt mig på terapi@christinacopty.dk eller på tlf 31662993 

Læs mere om mig på http://www.christinacopty.dk

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Galleri | Dette indlæg blev udgivet i Parforhold og Ægteskab og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Har du fundet din partners profil på Victoria Milan?

  1. Jane Ottosen siger:

    Hej!

    Eftersom jeg er den “Ditte”, der har indsendt indlægget, vil jeg gerne her komme med en respons på Christinas svar: Jeg føler virkelig, jeg kan bruge det til noget, da jeg trods det, at jeg har læst utallige bøger om problemer i parforholdet, ikke før har set det fra den indgangsvinkel, at han gør mig til “krænkeren” og sig selv til offer ved at gøre “mig” forkert, når jeg forsøger at fortælle om min sorg og mit savn! Vi var helt og aldeles kørt fast i det begreb, man kalder Dæmon dialoger, og til sidst er man totalt energiløs og afmægtig, da denne form for kommunikation jo ikke fører til noget positivt!

    Jeg har forsøgt – i en mail, da han lukker totalt af, hvis jeg overhovedet begynder at sige noget, der bare antyder noget i den retning,- at gøre det klart for ham, at jeg IKKE vil angribe ham, at jeg IKKE brokker mig, men at jeg er KED af det og såret over det, han har gjort og bange for at han skal gøre det igen! Reaktionen var som ventet: han blev vred, stjernegal!. Jeg gjorde det, at jeg lod være med at “gå med på den” og sagde, at han nu havde hørt, at jeg ikke var sur, når jeg holdt mig for mig selv men såret! Og så har jeg overladt det til ham at finde ud af, hvad han vil gøre.

    Jeg arbejder meget på mit selvværd, og søger at komme videre med mig selv – også selv om jeg stadig er sammen med ham – men jeg tager ikke hans ansvar på mig, og han får ikke mulighed for at lægge det over på mig mere. Når den ene udvikler sig og ændrer sin adfærd, vil der nok uvægerligt ske noget med det indbyrdes forhold – hvordan det vil vise sig i vores tilfælde, kan jeg ikke spå om – kun vente og se!

    Og undskyld, jeg siger det rent ud, men jeg finder det så totalt frastødende, at nogen (Victoria Milan) kan tjene penge på, at skabe ødelagte forhold og skilsmissebørn, det er usømmeligt!

    Og tusind tak til Christina for et meget brugbart svar!

    “Ditte”

  2. Kære “Ditte”
    Mange tak for din opfølgende kommentar, hvor du deler hvad du gjorde efter du modtog mit svar (når man skriver til mig, modtager man mit indlæg til gennemlæsning flere dage inden det publiceres her på bloggen).
    Jeg kan se, at han gik i forsvar med det samme og reagerede med sin vrede, som du jo også beskrev i dit første brev. Det nye er, at DU ikke gik med ind i den kamp, han forsøgte at starte, og jeg kan høre at du derigennem har fået øje på, hvad der er dit og hvad der er hans.
    Jeg synes det er beundringsværdigt at du arbejder med dit selvværd, og jeg ser det, at du sætter en klar grænse for dig selv som et stort skridt i retning af møde dine egne behov og dine egne krav – og, som du også skriver: når den ene part i et forhold forandrer sig, forandre forholdet sig også.

    Jeg ønsker dig held og lykke med din nye måde at håndtere konfliktinvitationer på, og ønsker for dig, at du får det, du har brug for.

    Kærlig hilsen,
    Christina

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s