Har DU gjort nogen glad idag?

Ind imellem er vi så optagede af, hvad andre gør for os, at vi glemmer at vi selv er “andre” for andre end os selv – men nogle gange husker vi det og gør noget, der skaber glæde i andres liv. Sådan et par oplevelser har jeg været den glade modtager af flere gange i løbet af den seneste tid. Og det vil jeg gerne dele med dig idag.

Min eksmand og jeg har et barn sammen og et fint forældre-samarbejde. Vi taler meget om alle de praktiske ting, der skal ordnes, træffer fælles beslutninger omkrin skolegang, venner, vaner osv. men vi har ikke talt privat sammen i mange år – ikke fordi vi er uvenner, men fordi det bare er sådan det falder ud, når man ikke længere er en daglig del af hinandens liv og man rykker et par grader længere ud i netværket, fordi tilknytningen ikke længere den samme. Og det er som det skal være. I hvert fald for os.

I fredags gjorde han dog en lille ting, der føltes som en stor gave for mig: I en af de mange praktiske mails vi sender frem og tilbage gav han et lille “ps” hvori han skrev at han synes jeg er en rigtig god mor. Nu er det ikke sådan at jeg ikke ved, at jeg er en god mor – eller i hvert fald god nok til mit barn – men det berørte mig at høre det fra ham, fordi han er den eneste anden, der kender vores barn som forælder, og han derfor ser og mærker noget andet end andre gør.

Han havde ikke behøvet sige det, men det gjorde han, og det gjorde mig glad.

For nogle uger siden havde jeg endnu en fantastisk oplevelse. En kvinde ringede til mig for at sige tak – “For hvad dog?” spurgte jeg, “Fordi du skriver, som du gør.” Hun har fulgt med her på bloggen over en længere periode og havde fundet noget, som havde givet hende modet til at skabe en forandring i sit liv, som hun længe havde håbet på, men ikke turde skabe. Hun valgte at bruge ti minutter af sit liv på at ringe til mig og takke mig for at have sat ord på det, der blev hendes indre drivkraft. Jeg var dybt rørt og taknemlig.

Hun havde ikke behøvet gøre det, men det gjorde hun, og det gjorde mig glad.

Ugens opfordring

Det er et lille mirakel at opleve folk være generøse med anerkendelser, for det er ikke noget vi i bund og grund behøver gøre for andre. Det skaber dog en følelse af forbundethed ud over de små, egoistiske grænser, der dyrkes med stor omhu og nidkærhed i vores samfund, hvor vi er nærige med tilkendegivelser til andre fordi vi enten synes det er pinligt at vise hvad vi tænker, eller fordi andre ikke skal gå rundt og tro de er noget, a.k.a to sider af Janteloven.

Så jeg slutter med en opfordring til at åbne munden og fortælle andre det positive du tænker om dem, istedet for at du beholder tanken i hovedet, hvor den ikke skaber ligeså stor glæde som den ville gøre, hvis den fik stemme og modtageren faktisk fik lov at høre dine ord. Jeg kan næsten garantere dig, at ugen bliver et par grader varmere og bedre af det.

Og hvis du vil give den et ekstra nøk opad, så er du velkommen til at skrive et par ord her på siden om det, du gjorde og sagde, så andre også kan få både glæde og inspiration af dig.

Jeg ønsker dig en glædesrig uge.

Kærligst,

Christina Copty