Sorterer du dit vasketøj?

De fleste af os ved godt, at det er en skidt idé at blande rødt og hvidt tøj i en vask – Medmindre, selvfølgelig, at man gerne vil have tøj ud i den anden ende med lidt forskellige, næsten batikagtige nuancer af lyserødt. Men det er vist de færreste, der vil det, så vi ved godt at tøjet skal sorteres. Og det er ikke så svært, fordi farverne ligesom er tydelige.

Sådan er det ikke altid når vi skal sortere i, hvad der er mit og dit i det fællesskab et parforhold er.

Jeg havde en mand og en kvinde i parterapi for nyligt, hvor det hurtigt blev tydeligt at kvinden havde svært ved at vurdere, hvad der var hendes og hvad der var hans. Det resulterede i at de begge endte på et kæmpemæssigt overarbejde: Han, fordi han, for døve ører iøvrigt, forsøgte at forklare sig om og om igen; hun, fordi hun både skulle forklare sig i forhold til det, hun selv stod for og det, hun troede kom fra ham. Det blev hurtigt tydeligt at det handlede om hendes angst for at blive afvist.

Når angsten for afvisningen kommer i vejen

Det viste sig, at kvinden kendte til at være blevet afvist af en række vigtige personer i sin tidlige barndom, og det satte hende i højeste alarmberedskab, når en situation lignede noget der lugtede lidt af afvisning. Hun havde, med den baggage, ellers skabt nogle fantastiske strategier til at undgå at mærke den angst, hun kendte, blandt andet ved at indgå i relationer, hvor hun ikke selv var følelsesmæssigt involveret, men var modtager af den pågældende mands kærlighed. Men nu sad hun imidlertid dér, hvor hun havde mødt den mand, der satte hendes eget hjerte i brand og netop derfor blev det farligt terræn for hende: Nu var der en reel sandsynlighed for at hun kunne blive såret, hvis han forlod hende, så for at komme det i forkøbet, blev hun ved med at trække sig fra ham, samtidig med at hun fortalte ham, hvad han mente.

Det blev et uendeligt tovtrækkeri for dem begge, for han forstod ikke at hendes trækken sig fra ham handlede om, at hun havde brug for at han meldte sig på banen og erklærede hende sin uforbeholdne kærlighed overfor de argumenter, der handlede om det, hun forestillede sig var hans skjulte agenda som ville såre hende, og som hun brugte for at forklare sin trækken sig fra ham. Forvirret? Det kan jeg godt forstå. Det var de også.

Men det kan koges ned til dette:

Hun forestillede sig at han, i sine inderste tanker, havde fantasier om at være hende utro. Det betød at hun på forhånd måtte gøre det forbi med ham, for ikke at ende i en situation hvor der var risiko for at hun blev såret. Og for denne kvinde var det at blive såret så farligt, at hun for alt i verden undgik det.

Problemet er bare, at hun undervejs alligevel sårer både sig selv og ham, for hendes kærlighed pakkes væk og forbliver uforløst, og han mister den kvinde, han elsker, fordi hun ikke kan godtage og tro på hans kærlighed til hende.

Kender du til at være bange for at investere dig selv i parforholdet? Eller har du prøvet at være sammen med nogen, der ikke troede på dig?  

 

 

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Parforhold og Ægteskab og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s