Er du i et for(be)hold?

Jeg møder nogle gange par, der kommer i terapi for at få ryddet ud i konflikterne og lære at kommunikere klart med hinanden. De kan skændes om alt fra det antageligt banale (hvor man trykker på tandpastaen) til store temaer (børn/ikke børn, religion, tradition osv.), og nogle gange kommer folk ind ad døren med overbevisningen om, at det er indholdet, det handler om, men efter kort tid bliver det tydeligt at det ikke er selve temaerne, der egentlig er vigtige, det vil sige, at det ikke er, om den ene vil have børn og den anden ikke, eller om den ene trykker på midten af tuben og den anden ikke, men derimod om, at den ene er i et forhold med forbehold overfor den anden.

Når et menneske, der er i for(be)hold kommer i terapi, kan det være svært for vedkommende at være tilstede med et åbent hjerte og kortene fremme på bordet. Det handler ofte om, at man er bange for at blotte sin til tider lunkne tro på forholdet, fordi man forventer at den anden så vil pakke sit gode tøj og gå. Vi vil allesammen have hele pakken og hvis ikke vores partner formår at elske os uforbeholdent, er det nok på tide at kigge os om efter en ny – tænker mange, og hvis de kærlige følelser så ikke lever hundrede procent op til det ønske, er det svært at sige det højt til en partner, der gerne vil os, og som vi selv, på et niveau, er afhængige af elsker os, selvom vi ikke elsker dem helhjertet tilbage. Ærligheden omkring tvivlen oversættes istedet til småskænderier og storkonflikter om “temaer.” Konflikterne bliver en slags afledningsmanøvre fra den virkelighed, den part med forbeholdet, oplever, og der kommer fokus på irritationsmomenter istedet for at man taler åbent om de tvivl man har.

Jeg kender således et par, hvor kvinden irettesætter og “mobser” overfor sin kæreste, som, i al afmægtighed føler sig hægtet af, selv om han forsøger at tilfredsstille hende og aflæse hvad hun (nu) har brug for, men det er svært for ham, for hendes behov skifter øjensynligt ligeså tit, som han forsøger at aflæse dem, og det betyder at han hele tiden træder ved siden af, hele tiden oplever at gøre alting forkert og ikke kan komme i mål hos hende. Det er en frustrerende dans for ham, og når han ind imellem forsøger at stå ved sig selv, og tydeligt siger til hende, at hun for f….. må sige højt hvad hun har brug for, bliver han istedet mødt med fornærmelse, sårethed og hendes trækken sig tilbage fra ham. Han føler sig fastlåst i forholdet, for hun slipper ham heller ikke, selvom hun ind imellem lader skinne igennem at han ikke er den, hun har drømt om ved at give ham stikpiller i form af “Du er også lidt for tyk”, “Din tøjsmag er altså ikke helt heldig” og “Jeg forstår simpelthen ikke, hvad du synes det der er så interessant for”

Når man sidder fast i for(be)hold, er det svært at rykke videre – for begge parter. For kvinden i eksemplet ovenfor, er frygten for at miste ham lige så stor som den ulykkelighed hun føler indeni ved at være kærester med en mand, hun inderst inde godt ved ikke er The One, og den indre konflikt hun mærker, har brug for at blive afladet og så kører konflikterne imellem de to parter istedet for. Hun ved godt, at hun ikke vil have ham, men hun vil heller ikke have at han får et godt forhold med en anden bagefter, fordi hun har brug for hans uforbeholdne kærlighed for at mærke sin værdi som menneske. For hans vedkommende gælder det, at han forsøger at knække sig bagover for at tilpasse sig og mister sig selv mere og mere fordi han hungrer efter den kærlighed hun lokker med, men ikke giver – han har svært ved at stoppe op og mærke sig selv, fordi han et langt stykke hen ad vejen allerede har overskredet sine egne grænser og har svært ved at genkende sig selv og det, der sker med ham. Begge to ender med at føle sig forkerte indeni, selvom de forsøger at fægte forkertheden af sig ved at lægge det over på den anden. Og begge er mestendels ulykkelige med glimt af lykke, når hun igen for en stund affinder sig og lader stå til. Lige indtil hendes uro igen vækkes og det starter forfra.

Den slags forhold kan være en øjenåbner i forhold til at lære sig selv bedre at kende, og derfor er det ikke altid hensigtsmæssigt for sådan et par at gå i parterapi. Derimod kan det være gavnligt at gå i individuel terapi, fordi handlemønstrene ofte bunder i nogle meget private og personlige følelser, som det kan være svært at dele med en partner, man ikke har tillid til, hvilket ofte er tilfældet i den slags forhold. Hvis man vælger, og tør, at gå ind i det stykke personlige arbejde, er der meget at hente for begge parter, fordi man får øjnene op for hvad det er, der gør at man, som den ene part, bliver ved med at være i et forhold, hvor man ikke bliver accepteret, og som den anden part, hægter sig fast på et menneske, man i bund og grund ikke vil have.

Læs mere om individuel- og parterapi på http://www.christinacopty.dk

——–

Og sådan blev der taget hul på efterårets ugentlige blogindlæg – jeg håber du har haft en dejlig sommer og jeg glæder mig over at byde velkommen til(bage) til Copty’s Blog.

Kærlig hilsen,

Christina Copty

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Parforhold og Ægteskab. Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s