Skilsmissegruppe for kvinder – datoer for efteråret

I efteråret 2011 frem til december måned, er der igen mulighed for at deltage i et gruppeforløb over otte mandage, hvor du, sammen med 5 til 6 andre kvinder, får mulighed for at bearbejde din skilsmisse.

Jeg arbejder således at jeg tager det overordnede ansvar for terapien, således at de andre i gruppen ikke “laver terapi” på dig, men at I i fællesskab drager nytte af hinandens erfaringer og får støtte til at være i din proces, der hvor du er.

En skilsmisse kan groft opdeles i fire faser og du er velkommen til at deltage ligegyldigt hvilken fase du befinder dig i.

Kampfasen:Før beslutningen om at blive skilt træffes, kæmper du stadig, oftest for at forandre den anden. Du er i konstant alarmberedskab og kampklar, men jo længere perioden trækker ud, des mere bliver den kendetegnet ved, at du hurtigt bliver træt og føler dig drænet og udmattet. Du føler sig stresset og har ikke overskud til andet end dit kriseramte forhold.

Beslutningsfasen: Der er altid én, der siger ordene ‘jeg vil skilles’ først, og derfor er denne periode forskellig for de to parter. Den, der siger ordene højt (ofte har de begge tænkt og mærket, at det bar i den retning) er den, der kaster håndklædet i ringen og træder ud af kampen. Det kan føles som en lettelse at sige det højt, men samtidig også fuld af skyldfølelse. Den anden kan enten reagere med chok, eller store og voldsomme vredesudbrud, der suppleres med skyld.

Transitionsfasen: Denne tid opleves oftest som den sværeste, fordi du har nogle enorme følelsesmæssige udsving. Du bevæger dig fra raseri, over i skuffelsen, forbi håbløsheden, op i ønsket om genforening, hen i bebrejdelserne, ned i sorgen, ind i følelsen af nederlag osv. uden at du rigtigt kan finde retning. Det føles som om du har mistet dig selv, og tiden er præget af kaos og mangel på retning.

Accept-fasen: Du begynder langsomt at genorientere dig i livet og skabe en ny identitet De praktiske aspekter kommer i fokus på en mere rolig og målrettet måde. Du oplever perioder med ro, og kan begynde at tænke på andet end skilsmissen. Du begynder så småt at investere i dit privatliv og finder ud af, hvem du er, og hvordan du bedst får livet til at gå op i en højere enhed.

Datoer for gruppeterapi:

D. 22. august

D. 5. og 19. september

D. 3. og 31. oktober

D. 14. og 28. november

D. 12. december

Tidspunkt: fra kl. 17 til 19:30 med et kvarters pause.

Pris og tilmelding

Pris per gang: kr. 450 som betales kontant ved hver session, eller kr. 3.600 for hele forløbet ved første session.

Du tilmelder dig enten telefonisk på 31662993 eller på email mail@skilsmisseterapi.dk – bemærk: hvis du ringer i ferien kan der gå længere tid inden du får din bekræftelse. Ved email modtager du din bekræftelse i løbet af kort tid.

Gruppen etableres såfremt der er nok tilmeldte, og pladser gives efter først til mølle.

Der er deadline for tilmelding d. 15. august 2011

Terapien finder sted i Skindergade 31, 4 – 1159 København K.

læs mere om skilsmisseterapi på www.skilsmisseterapi.dk

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Et svar til Skilsmissegruppe for kvinder – datoer for efteråret

  1. Pingback: Få ledige pladser… | Copty's Blog

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s