Drømmedød

Kender du den følelse af at være i dit liv på en måde, der ikke længere gør dig glad? Dit arbejde trætter dig, dit privatliv er ikke som du forestillede dig, og du ved ikke hvordan eller hvad du skal gøre for at få livet på gled igen.

Det er oftest en følelse der opstår når vi står i en livskrise og ikke længere kan finde den velkendte vej, vi ikke har stillet spørgsmålstegn ved, men blot antaget og troet på ville være den vej, vi ville befinde os på.

For nogle kan det handle om, at den uddannelse man fik, ikke åbnede de døre man troede ville åbne. For andre kan det være savnet efter det barn, der ikke kommer. For nogle kan det være livet efter skilsmissen, der åbner sig og sluger alle drømme og håb for fremtiden.

Hvad det end er, der som et stort sort hul sniger sig ind på livet og suger al kreativ kraft ud af det, så er det et svært sted at være. Og det hjælper ikke at der står nogen i den anden ende og siger “Der er ikke nogen, der gør noget for dig, du må skabe forandringen selv” – men i nogle terapeutiske kredse er det netop sådan man bliver mødt og det kan skabe en følelse af tomhed, der kun øger isolationen og afmagten.

Istedet er det vigtigt at finde et sted hvor du kan få lov til at være lidt i fred. Et sted, hvor du finder plads og ro til at mærke efter, hvad det er, der gør dig til dig, og være i det univers for en tid. Det er ikke nemt at mærke hvad man skal drømme om, hvad der giver mening at stile efter, hvilken gulerod der kan erstatte den, der ikke længere er der, og derfor er det godt at trække lidt i bremsen og stoppe op, bare være.

Det er ikke nemt. Det er faktisk svært. Rigtig svært. For når noget gør ondt, eller ikke virker, er det fristende at skynde sig videre til det næste, så smerten holder op. Men desværre virker det bare ikke, for nissen flytter med og selvom man kan quick-fix’e sig ud af en umiddelbar smertefuld situation, er det ikke holdbart i længden, for smerten ligger der, som underlægningsmusikken og gør det svært at holde modet oppe på længere sigt.

Hvis vi formår at blive hos os selv og være med os selv i det svære, vil det utvivlsomt være sådan, at netop det liv vi lever imens vi bare er, åbner sig og folder sig ud til noget, der kan være ligeså livgivende som det, vi drømte om og tog afsked med.

Tror du på det?

 

 

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s