Konflikter i parforholdet

Når vi taler om konflikter er der mange måder at gribe det an på – den gamle skole vil insistere på at konflikter er noget, der skal skaffes af vejen, og andre, at det er noget, der er “de andres” skyld. Jeg er af den holdning at konflikter er uundgåelige i livet og er et af de livsvilkår vi har, fordi vi lever i fællesskaber som individer. Det betyder at vi hver især vil havne i konflikter, enten i forholdet, på jobbet, med vennerne eller i familien: alle de steder, hvor vi omgåes andre mennesker, og når det nu er sådan, er det godt at vide, hvad det egentligt er vi går rundt og gør, når vi “konflikter”.

Som en del af jer ved, tilbyder jeg blandt andet parterapi til mennesker, der har det svært i deres forhold. Det kan enten være pga. utroskab, manglende overskud, følelsen af ikke længere at være vigtig osv. Der er ligeså mange nuancer på parforholdsproblemer, som der er parforhold. Men fælles for dem alle er, at de, uanset “symptomerne”, eller måden som problemet udtrykker sig, ofte bunder i en følelse af at være uelsket.

Når det sker, er der et væld af måder at gøre opmærksom på, at man ikke længere kan mærke den andens kærlighed  – nogle mennesker bliver jaloux, andre ondskabsfulde, nogle bliver indadvendte og flygter væk fra forholdet, andre gør som ingenting osv. men ingen af måderne er særlig hensigtsmæssige, for resultatet er ofte endnu mere afstand og endnu mindre nærvær.

Ugens indlæg handler derfor om, hvordan du kan få øje på, hvordan du selv gør i dit parforhold, så du forhåbentlig kan gøre noget andet næste gang du har en konflikt.

Relation og Sag

Allerførst et par ord om relation. Ofte er det sådan at vi opfører os forskelligt alt efter hvem vi er sammen med. Vi kan være mere eller mindre tolerante overfor “overtrædelser” alt efter hvem vi er sammen med: Hvis jeg laver aftensmad til min kæreste og han kommer senere hjem end vi har aftalt, kan jeg blive skuffet over at han ikke ringer og giver besked. Hvis det derimod er en veninde, der kommer senere end vi har aftalt og siger at hun lige blev forsinket, er jeg bare glad for at hun er nået frem. Det vil sige at den samme “overtrædelse” bliver vurderet forskelligt af mig alt efter hvem det er, og dermed, hvilken relation vi har.

De fleste af os har hørt grumme historier om nabokrige, der kan stå på i årevis og udvikle sig mere og mere ondskabsfuldt, men ofte er det sådan, at de to parter, når de ikke er involveret i deres krig, kan være både elskværdige, flinke og rare – også mod andre naboer. 

Det betyder med andre ord, at vores relation spilder ind over sagen, og det er vigtigt at have det for øje, især når vi blander andre mennesker ind i vores konflikter for at få folk over på “vores” side; Og: at vi skal være opmærksomme på, at vi måske eskalerer en sag til at blive konfliktstof, fordi vi har en særlig relation til den anden.

Konflikttrappen

På blandt andet Center for Konfliktløsning bruger de konflikttrappen til at illustrere hvordan vi gør, når vi er i konflikt – og det skønne ved sådan en model er, at vi kan se vores egne måder at agere på sat lidt på spidsen, så det vi gør bliver mere tydeligt, og det der sker kan forandres.

Uoverensstemmelse – første trin

Uoverensstemmelsen er dér, hvor der er noget, der irriterer eller sårer dig. Det kan være at kæresten får smidt sit tøj rundt omkring i hjemmet, og ikke deltager i oprydningen. Det kan være du finder ud af, at din partner har sagt ja til at deltage i noget, som involverer én af hans ekskærester, som du ikke har meget tiltro til. Uoverensstemmelser er uundgåelige, det er måden du forholder dig til dem på, ikke.

Personificering – andet trin

På dette trin begynder vi at tillægge den anden grimme motiver, som ofte ikke har noget med den andens virkelige motiver at gøre. I de ovenstående to eksempler vil det udvikle sig sådan: “Du smider dine ting omkring dig, fordi du bare regner med at jeg rydder op efter dig“, eller “Hvorfor har du sagt ja til at lave noget sammen med hende, det må være fordi du stadig har følelser for hende“.

Fra dette trin begynder der at komme følelser på, og det er her, det eskalerer.

Problemet vokser – tredie trin

 Her begynder vi lynhurtigt at bruge personificeringen til at lade problemet vokse. Vi tager vores erfaringer fra forholdet og begynder at drage slutninger baseret på tidligere uoverensstemmelser. Det er på dette trin at ordene “altid” og “aldrig” begynder at klemme sig ind i argumentationen “Du smider altid dit tøj rundt omkring og regner altid med at jeg rydder op efter dig”, “Hvorfor skal du altid tilrettelægge dit liv efter hende, det er som om du bare aldrig bliver færdig med hende”. Den anden svarer med tilsvarende “Du behandler mig altid som et uansvarligt barn”, eller “Du bliver bare altid  jaloux når det handler om hende.” Altid og Aldrig er skeletternes udtryk, men det kan også bare være følelsen af, at du står i en situation med din partner, som I altid ender i.

Samtalen opgives – fjerde trin

Samtalen opgives – det er ikke nødvendigvis ensbetydende med at I holder op med at tale, men at I ikke længere SAMtaler. Tonelejet hæves og du begynder at gentage dig selv. Du hører dig selv sige “Det var det jeg sagde lige før” og I kaster rundt med argumenterne og leder efter huller i den andens argumentation. Det bliver vigtigt hvem der sagde hvad først, så der kan tildeles skyld og ansvar til den ene og uskyldig reaktion hos den anden – Det er nok ikke svært at regne ud, hvordan vi selv synes den tildeling skal se ud! Det er et sted, hvor du mærker pulsen stige og irritationen vokse til vrede fordi du ikke føler dig forstået, men angrebet.

Fjendebilleder – femte trin

Herfra og videre opad trappen er vi mere ovre i relationen end den egentlige sag, fordi vi begynder at blande andre parter ind i sagen og er styret af et behov for at skabe alliancer, så vi ikke sidder med følelsen af at være forkert på den. Når vi søger alliancer, skaber vi fjendebilleder og vi fortæller andre om sagen men bruger ord som “Det er typisk hende at overreagere på den måde,” eller “Han bliver bare ved med at ville have hendes tilbedelse, det er typisk.” Når vi blander andre ind i vores personlige parforholdsproblemer, bliver vi også ofte fangede af det vi har sagt til andre, og det bliver svært at gå tilbage og sige undskyld, eller tage imod en undskyldning, fordi vi nu har vidner på vores opfattelse og det er svært at tabe ansigt. I det sidste eksempel bliver der ekstra lag af svigt og krudt til fjendebilledet, hvis du finder ud af at han fortæller den der famøse eks, hvor vred han er på dig fordi han flytter sine intimgrænser og loyalitet væk fra jer (læs evt. mit tidligere blogindlæg om utroskab)

Åben Fjendtlighed – sjette trin

Når vi når til den åbne fjendtlighed, søger vi at skade hinanden. Vi er ude i de tydelige krænkelser og smider røret på, eller går midt i skænderiet. Vi har ingen respekt for den anden, men er mere og mere optagede af vores egne følelser. Vi kan ikke være på dette trin særlig længe fordi det belaster vores system utrolig meget. Rent fysiologisk oversvømmes vi af stresshormoner og adrenalin – noget der er alt andet end sundt for vores velbefindende. Så vi rykker hurtigt videre fordi vi ikke kan have den spænding i kroppen…

Polarisering – syvende trin

…og går fra hinanden. Det er på dette trin at vi går i hver sin grøft, og kræver fysisk og følelsesmæssig adskillelse. Det er selvfølgelig ikke altid at vi bliver skilt, men det kan være en måde at stoppe konflikten på. Hvis du er i den slags forhold jeg beskrev i Parforholdet, der sad fast i evig turbulens, kender du givetvis til at gå ud af forholdet for at stoppe en uhensigtsmæssig og eskaleret konflikt, og når du er der, hvor du går ud af forholdet i vrede og afmagt, er det ofte fordi du ikke ved, hvad du ellers skal gøre.

For andre betyder det, at skilsmissen er den eneste udvej.

Jeg håber, at du kan bruge denne viden om konflikttrappen til at blive mere opmærksom på, hvad der sker når du er i konflikt. Personligt har det været en vigtig viden for mig, fordi jeg har været i et forhold, hvor min kæreste ikke holdt sig tilbage for at fortælle mig, at han synes jeg var galt afmarcheret og meget unormal i min måde at gå til konflikter på, og at han blev så frustreret at han blev nødt til at gå (og fik luftet sine frustrationer overfor eks’en!). At se konflikttrappen og få sat ord på den, betød at jeg fik ro på den del af min historie, fordi jeg indså at jeg ikke var unormal og så odiøs som hans version af mig lød på, og at han deltog ligeså meget i at optrappe konflikten imellem os med det, han sagde og gjorde overfor mig, som jeg gjorde – det var rart ikke at skulle tage det hele på mig. Den lettelse der kom med min forståelse, håber jeg du også får glæde af.

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Konflikter i parforholdet

  1. Pingback: Raw Spot – Kender du dit? | Copty's Blog

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s