Er du “køn”?

Mænd er mænd og kvinder er kvinder. Alligevel opfører mange af os som om vi er intet-køn. Det synes jeg er tankevækkende, så derfor skal ugens indlæg handle om at være “køn”.

Jeg mener at det er vigtigt at tage sit køn på sig. Det har ikke altid været en udtalt tanke, men det har altid ligget i mig, og det har været een af de sider af mig, jeg oftest har oplevet står i kontrast til en stor del af mine landskvinder her i Danmark. Når andre, både mænd og kvinder, beskriver mig, er det meget ofte med denne sætning: “Du har autoritet og du er meget feminin”, og jeg oplever meget ofte, at det netop er denne cocktail, der gør at jeg også oplever at mændene i mit liv, er Mænd med stort M.

For mig er det vigtigt at stå ved mig, og en del af det, er også at tage mit køn på mig uden at det bliver begrænsende. Jeg kender et par kvinder, der, istedet for at stå ved deres power som kvinde, kæmper på mændenes banehalvdel på mændenes præmisser. Det, mener jeg, er et fejlsats, for det resulterer i kvinder, der føler bitterhed og vrede mod den mandlige del af arten. Det er ikke ensbetydende med at kvinder ikke kan blive direktørere, astronauter og jægerpiloter. Det både kan og skal de, hvis det er det, de gerne vil. Men jeg mener at det er vigtigt, at vi i den del af vores liv, der handler om parforhold og nærhed, kan finde en balance i måden at være sammen på, der gør at spændingsfeltet bevares og vi ikke går til i kedsommeligt intet-kønshed, strøet med vekslende irritation og utilfredshed.

“Jeg vil gerne være Kvinde, men der findes bare ingen Rigtige Mænd her”

De fleste kvinder vil meget gerne have en Mand, men de føler at de er nødt til at tage bukserne på, fordi mændene i deres liv er træmænd/knudemænd, der har brug for at få fortalt hvad og hvordan de skal gøre ting, hvis tingene skal gøres, i hvert fald hvis de skal gøres ordentligt. Kvinderne føler ofte en blanding af afmagt og frustration overfor de her mænd, der har trukket stikket ud af deres maskulinitet og resigneret i stilhed. Disse kvinder frygter, at hvis de ikke har overblikket og uddelegerer opgaverne i forholdet, vil alt ramle. De er bange for at børnene ikke bliver hentet, at maden ikke bliver lavet, at gulvet ikke bliver støvsuget, at bryllupsdagen bliver glemt, at vasketøjet ikke bliver taget ud af vaskemaskinen osv.osv.osv. En masse “bekymringsfyld”, der bliver bekræftet hver gang han så glemmer de ting, hun vil have, han skal huske.

Det er hårdt arbejde for begge parter, for der er ikke meget sjovt i et forhold, hvor hun konstant bekymrer sig og italesætter sin bekymring med bebrejdelse i stemmen, og han går rundt og forsøger at falde i et med tapetet, så han ikke får overleveret endnu en ting til listen af uendelige opgaver, han efterhånden har mistet overblikket over, men ved, der bliver holdt nøje regnskab med.

“Hun er simpelthen så kontrollerende, at der ikke er plads til mig”

Det er nemt at pege fingre ad hinanden. Det er nemt at se på kæresten og brokke sig over, at hun altid bestemmer, at hun er et brokkehoved, at hun altid er halvbitter og heller ikke er særligt seksuel mere. Det kan være nemmere at trække sig mentalt fra forholdet og i nogle tilfælde få dækket behovet for anerkendelse i et sidespring, end det er at tage fat og skabe varig forandring i forholdet. Mange mænd bliver med deres “utålelige” kvinder pga frygten for, at de ikke “får lov til” at være sammen med deres børn, fordi statsamtet ikke kan måle sig mod den indebrændthed og vrede, de ved, deres kvinder kan mestre. Andre bliver i forholdet fordi de har mistet troen på, at de kan finde ud af at være alene, hvis ikke der er en “mor”, der kan fortælle dem, hvad de skal gøre fra det øjeblik de åbner øjnene til de går i seng.

Det kan godt være hun er en hejre i ordets værste betydning, men dynamikken i forholdet opstår ikke kun af den ene part. Der skal to til en tango.

Forandringen skal komme fra dig

Hvis du er i forhold der minder om det, der er beskrevet her, savner du garanteret et rigtigt modspil og en følelse af anerkendelse. Du føler sikkert, at du har prøvet ALT der er, for at få det, du gerne vil have. Som kvinde har du måske råbt, skreget, grædt, tryglet, truet, gået og kommet tilbage. Som mand har du forklaret, forsvaret, forsøgt at leve op til, trukket dig, gået og kommet tilbage. Men I er der stadig. Som en hamster i et hamsterhjul.

Der er et visdomsord, der er tilskrevet Anthony Robbins, der lyder i retning af: “Hvis du gør som du plejer at gøre, får du det, du plejer at få.” og selvom det umiddelbart ser ud som om der er forskel på at græde og true, forsvare og trække dig, så er der faktisk ikke nogen forskel – det er alt sammen same same no difference. Men hvordan skal du så gribe og gøre, for at der opstår forandring? Du skal gøre noget andet, og det kræver at du gør op med den basis du lige nu handler ud fra, for armbevægelserne kan være fuldstændigt ligegyldige, hvis de kommer fra samme grundholdning.

Mand og Kvinde

Det er uendelig vigtigt for et positivt spændingsfelt, at vi favner vores køn og giver det vigtighed. Det nytter ikke at sige, at “ja, jeg er kvinde, men jeg er nødt til…” Nej – det er du ikke! Du er ikke nødt til, du vælger at tilrettelægge dig sådan lige nu, men du kan vælge noget andet, der giver mere plads. Det samme gælder for dig, Mand. Og her taler jeg ikke om at være testosteron-gorilla, men om at mærke din maskulinitet og være den Mand, du har i dig under alt det knudrede og træmandsagtige, du har bygget op omkring dig.

Det praktiske og det mentale plan

Det handler om at slippe noget og tage noget andet på dig. Personligt oplever jeg, at det i det daglige giver mere kærlighed og nærhed, når jeg lige kigger på min kæreste og fortæller ham, at jeg føler mig tryg sammen med ham. At jeg får sagt tak, når han fikser bilen. At jeg mærker min feminitet og slipper kontrollen når vi elsker. At jeg rører ved ham med beundring. At jeg forventer at han åbner døre for mig. På den anden side giver han udtryk for at han aldrig før har følt sig så meget som mand, som han gør med mig. Og han kan lide det, for han mærker min hengivenhed og min beundring. Til gengæld ved han også, at det netop er hans maskulinitet, der gør mig blød i knæene, så han dyrker også sin maskulinitet. På den måde bliver det en cirkulær bevægelse uden en begyndelse i et “Jamen, hvis nu bare du kunne være lidt mere…”

Når vi har den indstilling, handler vi også derfra. Jeg kan sagtens samle et Ikea skab og skifte olie på bilen, men jeg synes det er omstændigt, lidt besværligt og i olieskiftningen, synes jeg ikke det er så hyggeligt at rende rundt på Gør-Det-Selv værkstedet nede på Sydhavnen og få beskidte fingre. Til gengæld bliver jeg stolt og varm indeni, når min kæreste gør det. Selvfølgelig er der nogle ting, som jeg gør, der traditionelt er mandens domæne, som at tænde ild i grillkullene, men det er fordi jeg er p****god til det. Til gengæld vasker han ofte op, fordi han er verdensmester i at spare på vandet. Men spændingsfeltet er der, og det er der i høj grad fordi vi hver især ikke dikterer hinanden, men værdsætter forskelligheden og nyder det, vi gør for hinanden istedet for at brokke os over det, der ikke bliver gjort – for det er der også masse af, men hvor vigtigt er det lige, hvis det er nærheden, der er prisen?

Ugens Udfordring

Så Kvinde, grib din seksuelle identitet og udforsk den del af dig – eksperimentér med kønsrollen og mærk efter om det skaber spænding i dig, om du bliver lidt ekstra rød i kinderne, bliver lidt koket, lidt mere fyrrig, frækkere, blidere. Det samme for dig, Mand, mærk efter, hvordan det er slå dig på dit fremskudte bryst, bliv ved til du kommer forbi det punkt, hvor du føler dig fjollet og bliv ved din maskulinitet – mærker du mere kraft? Mere gå-på-mod? Mere føring?

Og læg så mærke til, om der sker noget nyt i dit forhold. Jeg er i hvert fald villig til at satse på, at der er noget, der forandrer sig.

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 svar til Er du “køn”?

  1. Rigtig spændende og tankevækkende indlæg, vil helt klart følge med her 🙂

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s