Din Gratis Guide til at komme over hjertesorg

Man trækker vejret dybt, fylder kalenderen med aftaler og fjerner alle synlige minder, men det gør stadig ondt indeni.

Tiden læger som bekendt alle sår, og det er jo en ganske god trøst. Bare ikke hvis du står midt i din kærestesorg lige nu. Det er dog ikke ensbetydende med, at du behøver sætte dig til rette i sofaen med en stor skål Ben & Jerry’s og lave en Bridget Jones, for der er faktisk noget, du kan gøre, for at komme helet og hel igennem processen.

Allerførst skal du anskaffe dig en notesbog, så du kan skrive dine tanker ned. Det giver oftest overblik og sætter gang i nogle tanker, der ellers ikke ville være opstået. Brug notesbogen til at arbejde dig igennem de fem trin herunder.

  1. Tænk dit forhold igennem. 

Der er altid en eller flere grunde til at man går fra hinanden, men nogle gange, især i starten, kan der være forvirring og en følelse af chok, der gør det svært at se, hvad der egentlig gik galt. Derfor er det vigtigt at du tænker forløbet op til bruddet igennem og stiller dig selv de spørgsmål, der skal til, for at du kommer igennem chokket og forvirringen. Oftest vil man opdage at det kun kræver een af parterne at afslutte et forhold imens det kræver to at starte et, og hvis du sidder tilbage og gerne vil give det flere chancer, men din eks ikke vil, så er der ikke mere at gøre, andet end at erkende dit tab.

2.   Erkend tabet.  

Denne del af processen er oftest den sværeste, men også den, hvor klarsynet opstår. Når du er ovre forvirringen og har tænkt grundene til jeres brud igennem, mærker du givetvis sorgen for fuld styrke. Det er i denne del, at det er vigtigt du er nænsom og kærlig ved dig selv, så du ikke skælder ud på dig selv, når du bliver ked af det og har brug for at græde. Det er naturligt at græde over tabet af en elsket, og husk at dette også gælder, selvom det er dig, der har valgt at afslutte forholdet. Men vær opmærksom på, at du ikke henfalder til kronisk sorg. Hvis dine grådcyklusser ikke stopper efter ca. tyve minutter og du begynder at føle dig konstant tynget, skal du være på vagt.

3.   Tvivl ikke på din beslutning.

Hvis du afsluttede forholdet, kan det nogle gange være fristende at tvivle på, om du nu gjorde det rette, eller om du skal give det endnu et forsøg. Vi kan have en tendens til at romantisere fortiden og fokusere på det positive, romantiske og alt det andet, der trods alt fungerede i forholdet. Men der er en grund til at du valgte at afslutte forholdet, og med mindre du flagrer fra den ene beslutning til den anden, men rent faktisk har afsluttet forholdet, fordi du ikke følte at du kunne trives i det mere, er det vigtigt at du holder fast i din beslutning, ikke mindst fordi du ellers kan miste følingen med din egen dømmekraft.

4.    Find dine lykkeområder

Når vi bliver opslugt af hjertesorg, er det svært at flytte fokus over på andre spekter af vores liv, hvor det rent faktisk kører. Kærlighedsrelationer har det med at fylde både når de går godt og når de ikke går, og på den måde giver vi dem forholdsvis meget opmærksomhed. Nu er det tid til noget andet. Det er nu du skal kigge på de andre bærende søjler i dit liv og investere tid i dem. Det kan være arbejde, fritidsinteresser, famlie eller venner. Men det er ikke nu du skal rokke for meget ved din båd og for eksempel sige op på dit arbejde (medmindre du har fundet drømmejobbet), eller fortælle din gamle veninde, at du er superskuffet over hendes måde at være veninde på. Det er istedet nu du skal suge næring og glæde ud af det, du har opbygget omkring dig, og som udgør dit liv, også selvom det til at starte med føles hult og ligegyldigt.

5.    Vær kærlig overfor dig selv

At forlade, eller blive forladt er i mange tilfælde smertefuldt på mange planer, og mange mener at man skal vride armen om på sig selv og smide alle minder ud med det samme. Det mener jeg ikke. Jeg mener at der er måder at gå fra en elsket på, uden at det skal gøre mere ondt end det i forvejen gør, og det er her du bliver eksperten på dine behov. Måske har du brug for at smadre tallerkener og skrige ud over havet, måske har du lyst til at kontakte din eks og svine vedkommende til, måske har du behov for at begrave dig under din dyne i tre måneder. Og det er fint at have de behov og tanker. Det er dog også her, at du skal tage din fornuft med på råd og bruge den side af dig til at vurdere om det nu også vil gøre en positiv forskel for dig, eller om det er en refleks-reaktion, der kun vil give umiddelbar lindring som aflad for de svære følelser. De svære følelser forsvinder ikke af at du reagerer voldsomt, det skaber kun et lag af skam bagefter. Så se på dine lyster, behov og voldsomme følelser med kærlige øjne, men husk at du også er fornuftsstyret.

Jeg ønsker dig lindring og heling på din vej.

Med de allerkærligste hilsener,

Christina

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s