Anerkender du dine ressourcer?

Jeg oplever gang på gang at møde mennesker i min praksis, der ønsker at forandre sig radikalt.

Jeg har blandt andet en skøn, ung pige i terapi, som har haft en depression i mange år, og som har været igennem mange forskellige behandlingsformer inden hun kom til mig. De fleste steder er hun blevet mødt med handleplaner og måder at forholde sig til sig selv på, der kun var med til at bekræfte hende i, at den hun er, ikke er rigtig.

Jeg kender det selv. Da jeg var ved at blive skilt, synes jeg, at jeg burde føle anderledes, reagere anderledes, ja, være anderledes end den jeg var. Jeg mødte mig selv med en hårdhed, der ikke efterlod min værste fjende noget som helst fantasifuldt råderum til at såre mig, for jeg klarede det ganske udmærket selv.

Jeg var træt af min sårbarhed og forsøgte at presse den side af mig væk, fordi jeg troede jeg kunne presse og kritisere så hårdt, at jeg til sidst makkede ret. Sådan gik det imidlertid ikke. Istedet blev jeg mere og mere ulykkelig, fordi jeg ikke anerkendte min egen følsomhed.

Indtil jeg opdagede at jeg jo er og føler som jeg gør, fordi jeg er den jeg er.

Hvis du kender til at gøre dig selv forkert i din måde at være i verden på, kender du måske også det, at ønske at smerten ville forsvinde uden at det dog sker. Hvis det er sådan du har det, er det en god idé at se med lidt blidere øjne på, hvad du egentlig gør istedet for at kritisere, at du kritiserer dig selv.

Det kan føles dobbelt svært at se på dig selv med milde øjne, når du igen igen oplever at du er hård ved dig selv, og de fleste terapeuter vil også være hurtige til at medgive dig ret i netop den vurdering, men det eneste der sker, er at du oplever at en side af dig bliver frasorteret, netop som du forsøger at frasortere en anden side af dig.

Istedet kan du prøve at se på den ressource der ligger i at være så hård ved dig selv, for på en eller anden måde, er det ikke noget du gør for at være ond mod dig, men derimod en måde at overleve noget på, som du frygter er endnu værre. I mit tilfælde var det frygten for at mærke smerten over min ensomhed, der gjorde mig hård mod netop min sårede side. Da jeg blev i stand til at forstå og mærke at den hårdhed netop var med til at passe på mig, blev jeg samtidig i stand til at fortælle mig selv, at det ikke var nødvendigt at være så hård mod mig, for der er alternative måder at passe på mig selv på i min sårethed, og at jeg trods alt ikke døde af at mærke smerten ved det tab jeg havde lidt i kraft af min skilsmisse.

Idag er det sådan at jeg kan se på min eksmand og mærke glæde ved, og afsavn efter ham. Jeg kan anerkende hans betydning for mit liv, og i min sårethed mærker jeg også hvor vigtig han var for mig. Det giver mig ro at vide, at jeg havde noget, der var godt, som jeg selvfølgelig har sørget over ikke bestod, og det har givet mig ro til at se mig om i min nye livssituation og virkelig mærke, hvordan jeg har det. Min indre kritiker er ligeså meget min ledsager som den sårbare side af mig er. Begge dele er signalflag på, at der er noget jeg forsøger ikke at se.

Og det er en ressource. Kan du få øje på det?

Hvis du kender til at ville forandre din måde at føle på og er træt af ikke at mærke dine ressourcer, kan jeg hjælpe dig videre. Ring til mig på 31 662 993 og lad os tage en snak om netop din problematik.

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s