Hvor ens skal man være, for at få et forhold til at fungere?

Er du tilhænger af “Lige Børn Leger Bedst” eller læner du mere mod “Modsætninger Mødes” når det gælder parforhold? Det, der tiltrækker, er ofte også det, der frastøder – Med andre ord, at din kæreste er hurtig i optrækket kan både være enormt befriende, hvis du ikke selv lige orker at tage teten, og enormt belastende, hvis du gerne vil dvæle inden du træffer en beslutning. Hvis I i stedet er meget ens, kan det også betyde, at I hurtigt finder ind til en intimitet og en forståelse af hinanden, men at der på den anden side også er aspekter, hvor I går i tomgang.

Når vi ind imellem reviderer vores liv og kærlighedsforhold, er det ofte sådan at vi gør det ved at opstille lister med forskelle eller ligheder: Den anden opfattes relativt i forhold til os selv. Forskellene sætter vi ofte op som beviser for, at vi ikke kan være sammen (hvis vi endnu ikke har forpligtet os) eller at vi er vokset fra hinanden, og ikke kan være sammen mere, medmindre vi bliver lidt mere ens.

Ligeledes kan lighederne også være frustrerende, hvis det gælder uhensigtsmæssige måder at relatere på, som for eksempel hvis begge parter er meget stolte, og har svært ved at være den første til at tage et skridt til en undskyldning.

Fælles for begge aspekter er, at der til grund for sammenligningen ligger en forestilling om, at man skal være en bestemt grad af ens/forskellig, for at få det til at fungere. Men er det overhovedet rigtigt? Og hvad er det, der gør at vi ofte tænker sådan?

Når vi står overfor en partner, der har nogle andre værdier, end dem vi selv har, kan forskellene ofte føles som en trussel mod den vi er. Hvis han for eksempel er vegetar, spirituel og mener at den konkrete verden blot er ét bevidsthedslag i mange og hun er jordbunden, akademisk og tilhænger af store, røde bøffer, kan det virke fuldstændig umuligt at netop de to skulle kunne få et forhold til at fungere, hvis det er forskelle/ligheder- matematikken, der skal gå op. Hun kan synes, at han svæver rundt i nogle luftlag, som ikke giver mening for hende, og han kan synes at hendes hang til rødvin og røde bøffer er mærkelig. Og fred være med at synes, at det er mærkeligt. Det sker der ikke så meget ved. Men hvis de ser med foragt på den andens værdier, behov og lyster, bliver det problematisk og svært at få et forhold til at fungere.

Foragt er en følelse af ikke at kunne rumme og respektere en anden, og som sådan er den en tydelig indikator for, at man enten ikke skal være i forhold til den anden, eller at man skal se på, hvad det er ved forskellene, der gør dem svære at rumme. Ofte vil man, hvis man dykker dybt ned i sine følelser, opdage at det hænger sammen med, at man tror at der kun er plads til én sandhed i et forhold, og hvis det er den andens, der dominerer, forestiller man sig at man taber sine egne, og så går man ind på kamppladsen med det tunge skyts som foragt jo er, for netop ikke at miste sine egne værdier – og med værdierne: sig selv.

Det behøver ikke at være sådan. Faktisk er det muligt at være sammen med et andet menneske i en dyb og tilfredsstillende kærlighedsrelation, hvis man er i stand til at dreje perspektivet lidt, og for det første anerkende, at partneren jo faktisk er det menneske han eller hun er, netop fordi vedkommende har de værdier, interesser, behov og lyster som vedkommende nu engang har, og ikke blot er en to-dimensionel papfigur uden historie og idiosynkrasier, og dernæst indse, at man selv er med til at skabe rummeligheden i forholdet, så der kan være plads til at han tager på Eckhart Tolle retreat og hun går i byen med sine veninder, danser til gamle firserhits og drikker bobler.

 Har du svært ved at rumme din partners værdier og synspunkter? Så kontakt mig på 31 662 993 eller på mail terapi@christinacopty.dk

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s