“Hjææælp, hvordan bryder jeg min dårlige vane?”

 

De fleste kender til, hvor svært det er at bryde en vane. Om det gælder cigaretter, alkohol, vores måde at behandle vores børn på, overspisning, ludomani, internet, arbejde, porno og hvad der ellers er derude af dårlige vaner, så er det ofte en stor udfordring. Fælles for de dårlige vaner er, at de er forbundet med vores følelser, og det er her de første skridt til forandring skal tages.

Du skal kende din vane, og lave en plan

Hvis du er mand, peger undersøgelser (og mange kvinders erfaringer!) i retning af, at der er nogle områder, hvor du har nemmere ved at lukke af. Godt for dig. Men det er ikke ensbetydende med, at du er i stand til at bryde en vane alligevel, hvis du ikke har erkendt de følelser, der er forbundet med din vane: F.eks. hvis du altid må score når du er byen, er det svært at holde op (hvis du altså vil det!) hvis du ikke forstår og mærker, hvorfor du må score. For os kvinder forholder det sig generelt lidt anderledes, fordi vi er mere følelsesstyrede og kan have svært ved at abstrahere. Fælles for begge køn, er dog, at man må lave en plan. Og bede om hjælp, hvis man har svært ved at holde sig til den.

Når du bryder din vane, omstrukturerer du en del af din hjerne, der har at gøre med nydelse, og det tager et sted mellem tre til seks uger, så lad være med at blive for kæk og kåd inden den tid er gået (”ej, jeg kan da vist godt liiige ringe til ham, nu er jeg vist ovre det”, eller: ”Jeg kan sagtens være festryger”) for du falder i igen.

Der er lavet undersøgelser, der viser, at kvinder generelt har sværere ved at bryde usunde vaner, men derfor betyder det ikke, at det er umuligt, vi skal bare planlægge vores vanebrud i forvejen: Vi har et fjorten-dages vindue i tiden lige efter ægløsning, hvor niveauet af progesteron, som er forbundet med at mindske et ”high”, er højere, og det er netop her, at vi skal tage teten og bryde vores vane. 

Miraklernes tid er altså forbi – sorry to burst your bubble, darling

Al forandring er forbundet med arbejde. Hårdt arbejde og forpligtelse. Forandring kommer ikke af sig selv (noget du sikkert kender, hvis du har købt mirakelkure, hvor miraklet udeblev!) – men det betyder ikke, at det er umuligt: Du må få vanen undersøgt, endevendt og pillet fra hinanden, så du kan handle opmærksomt. Allerførst må du anskaffe dig et stykke papir og besvare følgende spørgsmål:

  • Hvad er fordelen ved din vane?

Ja, det er et seriøst og vigtigt spørgsmål, selv om du tænker, at der ikke er noget godt ved at ryge. Der er en gevinst ved at ryge for dig – måske er det din måde at koble af på, måske er det en måde, at få lidt alene-tid på. Hvis du er sammen med en partner, der ikke er god for dig, men som du bliver ved med at forfølge, er der også en gevinst ved at blive ved med at løbe rundt i hamsterhjulet: Måske fortrænger det ensomhed, eller måske er det rart at få regelmæssig sex. Chokoladekagen, der altid ender i din indkøbsvogn er måske med til at stille din uro eller angst, når du er alene om aftenen osv.

Når du har afdækket fordelene ved din dårlige vane, er det på tide at gå til den nemme del af opklaringen:

  • Hvad er ulempen ved din dårlige vane?

Den er vist lige til højrebenet, men brug alligevel noget tid på at skrive det ned.

Valget er dit – hvad vil du?

Nu skal du finde alternativer til din vane, og det er her, du skal passe på – hvis du vil holde op med at ryge og gerne vil løbe Boston Marathon, skal du tage én ting ad gangen, dvs. du skal ikke udskifte din smøg for en løbetur, for det er to store forandringer, som ikke skal forbindes, for så er risikoen for at begge projekter falder til jorden ganske enkelt for stor. Du må arbejde seriøst med en ting ad gangen og have din opmærksomhed tunet ind på et projekt. Hvis du vil kvitte smøgerne, skal du gå tilbage til fordelene og se, hvornår du især nyder at ryge: Efter et skænderi? Før en angstpræget situation? Med morgenkaffen? Efter sex? Derefter må du lave små-justeringer og for eksempel finde ud af, hvad det er ved skænderierne, der gør dig rastløs, eller utryg, udskifte kaffen med thé, drikke vand efter sex i stedet for at ryge osv.

Uroen sætter ind

Når du nu har brugt tid på at afdække og vælge opmærksomt, er der en tendens til at dine automatgear sætter ind og du begynder at få sved på panden, gå hvileløst rundt, sende sms’er til højre og venstre, nips-spise, hoppe eller hvad du nu ellers gør for at gøre noget andet. Fint. Du er i gang med at lave en skruetvinge på din hjernes indgroede struktur, men hvis du har lavet en solid plan, bruger din fornuft i stedet for dine følelser og holder din opmærksomhed på dit mål, er du godt på vej på at slippe din dårlige vane.

”Det er altså bare sværere for mig – og meget synd også” snøft…

Når vi bryder en vane, bliver tendensen til at tænke sig selv som offer meget stor; vi synes for eksempel, at det er snyd at andre smasker løs på en stor, fed flødeskumsdims imens vi gnaver i en selleri – men du skal blive hjemme i dit eget liv. Det er her, det bliver en udfordring af sisyfoske proportioner, for det er nemt at slippe eget-ansvaret og målet af syne, når vi begynder at sammenligne og forestille os, hvor meget federe det er for de andre, imens vi er i vores proces. Men dit liv er dit, ikke deres, og deres er ikke dit. Og husk på, at om seks uger er din hjerne omprogrammeret, så det føles naturligt at leve uden din vane. Det er da lige til at overskue.

Vil du have gratis professionel hjælp i fire uger? 

Har du en dårlig vane, du vil af med? Du og to andre læsere har nu mulighed for at deltage i lodtrækningen om et gratis fire-ugers forløb, hvor du vil få fokus på din vane og få hjælp til at bryde den. Igennem de fire uger holder vi kontakt via email, så du kan deltage, om du bor i København eller Struer.

Den eneste betingelse for vinderne, er at de efterfølgende skriver en ”testimonial” om forløbet, hvor de kort fortæller, hvordan det har været, samt hvad de har fået ud af forløbet.

Vil du tage udfordringen op og smide din dårlige vane? Så send en email til terapi@christinacopty.dk inden d. 28. juni, 2010, med en beskrivelse af din vane, så deltager du automatisk i lodtrækningen. Hvis du er en af de heldige vindere, får du besked d. 1. juli. De fire ugers gratis forløb starter i uge 32.

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til “Hjææælp, hvordan bryder jeg min dårlige vane?”

  1. Pingback: Ældre Mænd og Yngre Kvinder | Copty's Blog

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s