Jeg elsker Dig

Som seksogtredive-årig har jeg oplevet en del romantisk kærlighed i mit liv. Ind imellem har det været besværligt og krævende, andre gange legende let. Jeg har været jaloux i et forhold, og jeg har været sammen med en mand, der i forvejen var i et forhold. Jeg har været gift og lovet ”Til Døden os Skiller” og brudt mit løfte og afsluttet mit ægteskab i samtykke med min eksmand. De forskellige forhold jeg har haft, har været meget forskellige, både fordi mændene har været forskellige og fordi jeg selv har udviklet mig igennem relationerne og aktivt taget stilling til, hvad jeg trives i.

Forestillingen om kærlighed grundlægges

Som babyer og småbørn overlever vi på vores forældres evne til at aflæse de behov vi ikke selv kan italesætte. Spædbarnet græder for mad, en ren ble, søvn eller nærhed. Vi kan som oftest høre forskel og tilgodese behovene, hvilket betyder at barnets tryghed ikke kompromitteres. Når vi bliver ældre har vi en oplevelse af, at kærlighed er lig med evnen til at blive aflæst uden at behøve udtrykke vores behov. Sådan hænger det naturligvis ikke sammen, selvom vi gentagne gange hører eksperter sige, at vi skal huske at udtrykke vores behov, fordi vi netop antager at ”hvis han/hun virkelig elskede mig, ville det ikke være nødvendigt, at jeg fortalte han/hende, hvad jeg forventer, så ville han/hun bare gøre det for mig.” Når vi forstår hvorfor vi forventer at kærligheden er noget, vi skal have tilført udefra af en tankelæsende anden voksen, bliver det nemmere for os at forstå, at det ikke er den rette præmis for kærlighed imellem to ligeværdige parter, der ikke er afhængige af hinanden for overlevelse. Selvfølgelig er det forståeligt, set i lyset af vores barndom, at vi tror kærligheden ser sådan ud. Og hvis vi ikke oplever at elske på en anden måde, kan det blive til en livslang søgen efter en kærlighed, der er et dybtliggende minde uden ord, og som derfor er uopnåeligt, når partneren ikke lever op til vores forestilling. Jeg har selv været der. I slutningen af mit ægteskab havde jeg svært ved at mærke min mands kærlighed. Jeg havde fokus på det, han ikke gjorde, det han ikke forstod, og det, der manglede. Med andre ord, så havde jeg ikke fokus på, hvordan jeg selv elskede, for jeg var optaget af, at han skulle agere på en bestemt måde, så jeg kunne re-agere kærligt. En Quid pro Quo der ikke gav grobund for en kærlig relation.

Kærlighed i en voksen relation

Når vi når til en erkendelse af, at vi ikke kan få det, vi ønsker, er det naturligt at opleve sorg. Der er oftest sorg forbundet med at skulle gøre op med forestillinger, vi ikke har stillet spørgsmålstegn ved, og det kan være svært at nå til en accept af, at voksenkærlighed er noget andet end den tilknytning vi har haft til en vigtig voksen, som børn. Ikke desto mindre er det igennem denne erkendelse, at vi kan udvikle os til at være sammen med et andet menneske og opleve at elske. Med erkendelsen af at kærlighed ikke er noget, der kommer dalende ned fra himlen, eller er noget, der skal komme til os på anden måde udefra, kan vi begynde at mærke, hvordan vi selv føler og formidler vores kærlige følelser for en anden.

Hvad er kærlighed?

At elske er en blanding af en følelse og en bevidst handling. Altså noget, vi har i os to forskellige steder i hjernen. Vi tror oftest at kærlighed kun dikteres af vores følelser, men på trods af tiltrækning, oplevelsen af sommerfugle i maven og senere hen ro, er følelserne kun én del af det at elske. Den anden del, som for nogle kan virke uromantisk, er at vælge at elske. Det er blandt andet derfor det i vores tid stadig giver mening at gå op ad kirkegulvet og love hinanden at elske i mod- og medgang. Hvis vi baserer det løfte på en følelse vi har lige nu, kunne vi ligeså godt ændre hele ritualet og i stedet sige, at vi i hvert fald lige nu vil være sammen, men at det måske er anderledes i morgen. Jeg har mødt nogle, der mener at det faktisk ville være meningsfuldt at gøre netop det, fordi de tror at kærlighed kun er en følelse. Vores følelser kommer og går; det kender vi fra glæde og sorg, men at elske er mere end det, og derfor er vi også nødt til at vide, hvad det er vi tilbyder vores udvalgte, når vi siger ”Jeg elsker dig.”

Forpligtelse er et valg

Den del af hjernen, der tager sig af viljen er også den del, der har med forpligtelse at gøre. Vi siger at vi ”føler” os forpligtede, at der er nogle omstændigheder, der gør, at vi ikke kan svigte et andet menneske. Men i bund og grund kommer det at forpligte sig fra en bevidst handling om at ville gøre noget bestemt. At forpligte sig til noget eller nogen, kan også føles risikabelt og er derfor noget vi nogle gange gerne vil undgå. Det kan vi ikke, hvis vi vil opleve at elske. En del af det at elske indebærer nemlig at vi forpligter os til at ville kærligheden med den anden. Mange gør det ved ikke at være utro, men det kan også være andre ting der gør sig gældende, for forpligtelse handler om, at vælge den anden til, selvom vores følelser i perioder kølner, selvom vi nogle gange bliver vrede, og selvom vi nogle gange tænker at den anden er en klaphat som vi ikke kan forstå.

Plads

For at elske er det nødvendigt at elske sig selv. Det er ikke ensbetydende med at vi skal være superglade for alle sider af os selv, men det betyder at vi skal acceptere og rumme de sider af os, som er mindre flatterende. Hvis vi er i stand til at rumme os selv, kan vi rumme vores partners idiosynkrasier og ikke lade os gå på af forskelle, som, uden rummeligheden, bliver mål for vores pres for at partneren skal forandre sig. Når vi selv har plads til at fejle, vil der også være plads til at anerkende at vores partner også fejler. I stedet for at lægge pres på hinanden, må vi udvise omsorg for hinanden, og forstå at forskelle ikke er en trussel mod samhørighed og kærlighed, for forskelle er blot et faktum – ingen af os er ens og ingen af os sidder inde med recepten på den perfekte måde at elske på.

Jeg ønsker dig en kærlighedsfuld uge og glæder mig til at læse din kommentar om kærlighed og hvad ”jeg elsker dig” betyder for dig.

Du kan besøge mig på www.christinacopty.dk og se, hvad jeg ellers laver, når jeg ikke blogger.

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s