Savner du Nærhed i dit forhold?

maleri af: Rachael Hetzel

Hvorfor skal vi nu læse om nærhed? Jo, af den simple grund, at nærhed er noget nær den vigtigste ingrediens i relationer, hvis vi ikke skal leve med tomhed. Men hvad er nærhed? Nogle vil sige, at det er noget med at se hinanden dybt i øjnene i timevis. Andre, at det kun er noget man mærker med sit spæde barn i symbiose fasen. Andre igen, at det ikke findes. Vores opfattelse af nærhed kommer fra vores erfaringer og er noget vi alle søger efter – selvom vi ikke altid kan finde ud af det. En forudsætning for at kunne mærke nærhed med et andet menneske, er at kunne mærke sig selv, vide, hvem man selv er, og finde ro deri. Og det er bestemt lettere sagt end gjort for langt størstedelen af os.

Nærhed i din familie

Hvis du altid skændes med din mor om de samme tre emner og har det bedst med en vis afstand imellem jer, er der noget, der ikke er, som det skal være. Vores forhold til vores forældre er et fantastisk signalflag i forhold til vores evne til nærhed. Det er ikke sikkert at det er indlysende, for måske har du fundet en partner, der godt kan navigere i din verden, men der vil være et islæt af samme reaktion, når talen falder på indgroede overbevisninger: Enten undgår I emner, der er brandfarlige, eller I støder sammen i lyn og torden, når I bevæger jer derhen, for efterfølgende at trække jer fra hinanden for at slikke sårene. Hvis det er genkendeligt for dig, kender du givetvis også til frustrationen ved ikke at have den nærhed, du gerne vil have. Både med din partner og med dine forældre.

Pseudo-nærhed

Nogle af os lader som om vi har nærhed. Det kan vi gøre i mange forskellige forhold. Det mest almindelige er i elskerinde/elsker forhold, hvor vi luller os ind i intens og intim nærhed med et andet menneske, samtidig med at vi bevarer en stor del af vores liv og vores indre tanker for os selv. For nogle varer relationerne i måneder, for andre i årevis, enten med den samme eller med en stribe af andre, der i forvejen er i forhold. Lige under overfladen håber mange, at relationen vil udvikle sig til et reelt forhold, især hvis man har været i relationen i lang tid, men sandheden er, at hvis vi kradser lidt dybere ned, end lige under overfladen, viser det sig ofte, at der er en frygt for nærhed, og at den fastfrysning et utroskabsforhold i bund og grund indbefatter, føles tryg. Man behøver ikke vise hvem man er, og man behøver heller ikke investere sig helt. Med andre ord undgår man at blive afvist, for man er alligevel ikke helt ”nøgen,” so to speak.

Fastfrysning

Hvis du oplever frustrationer i dine nære relationer, om det er til dine børn, din far eller din partner, så skyldes det to ting: Din overbevisning om, at der kun er en sandhed, nemlig din, og: At du skal kæmpe for den, for at bevare dig selv i relationen. At skændes med andre om din sandhed er ufrugtbart på mange måder, men mest af alt fordi du fryser dig fast og holder op med at forholde dig levende til din verden. Jeg ved godt at det er svært at acceptere, at andre ikke har samme pli som dig, når det gælder om at opføre sig på en bestemt måde. Jeg ved også godt at det er irriterende at din far aldrig hører helt efter, når du fortæller ham noget, du synes er vigtigt. Jeg ved, at det næsten er øretæveindbydende når din mor blander sig i din måde at opdrage dine børn på, og ja, jeg ved at det er godt gedigent træls når dine børn ikke synes det samme som dig. Men har du nogensinde spurgt dig selv, hvad det egentlig handler om?

Marco Polo

Ofte er vi ikke i tvivl om, hvad vores kerneværdier er. For rigtig mange af os, er det åbenhed og ærlighed. Men hvordan forholder vi os egentligt til disse værdier? Skal ærligheden leveres åbent? Hvad betyder åbenhed for dig? Betyder det, at der ikke skal være filtre imellem din partner eller din mor og dig? Betyder det, at I skal kunne tale sammen om de vigtigste ting? Betyder det, at der skal aflægges rapport om alle gøremål? Er der betingelser forbundet med dine følelser? Og hvordan er det for din partner? Betyder åbenhed det samme for jer begge? Nej, vel! Når du begynder at gå på opdagelse i dine kerneværdier og undersøge, hvad de består af og indebærer, vil du opdage, at du er unik i din måde at opfatte verden på. Når du opdager, at du er unik, vil du som en naturlig følge deraf også kunne konkludere at det er ligeledes for andre. Det kan være frustrerende at skulle tage den erkendelse ind, men frustrationen varer kun ved så længe du stadig kæmper for eneret til sandhed, og bruger argumenter som ”Jeg er altså ikke den eneste, der synes, det du siger, er mærkeligt!”

”Jamen, det er ikke mig, der kæmper, det er min mor/min partner/min ven/mit barn”

Det er så sikkert som Amen i kirken at du er med i kampen, hvis der er en kamp. En kamp kræver nemlig to aktive deltagere. Om du vælger at fnyse ad din mor når hun for syttende gang siger at det er din egen skyld, at du stadig er ulykkelig, eller laver himmelvendte øjne når din partner vil have dig til at blive hjemme fra julefrokosten, så har du taget boksehandskerne på og er med i kampen. Kampen efterlader ikke plads til nærhed. I stedet er banen kridtet op og du går enten med på den andens præmis, kaster håndkædet i ringen eller bider på krogen og forsvarer dig.

Hvad du i stedet kan gøre, er at gå undersøgende ind i situationerne og se, hvordan pladen er faldet i hak. Hvis vi for eksempel tager eksemplet med mor, der synes det er din egen skyld at du er ulykkelig, så se på det, som en mulighed for at lære noget om, hvordan du ser ud på overfladen i hendes øjne, samtidig med at du holder fast i dig selv ved for eksempel at sige ”Jeg kan godt høre, at det er sådan jeg ser ud for dig på det punkt, og jeg kan mærke at jeg bliver ked af det, fordi du er vigtig for mig. For mig ser virkeligheden anderledes ud.” Nogle gange er det nok til at åbne op for en anderledes måde at tale sammen på, andre gange kræver det, at du holder fast i din egen oplevelse af livet flere gange, men så længe du ikke går følelsesmæssigt ind i den andens opfattelse (og at vende ryggen til i kulde, er også at gå følelsesmæssigt til værks, så det gælder ikke!) så er det nærmest en naturlov, at relationen vil forandre sig.

Frygten for Afvisning

Vi kan alle være mere eller mindre bange for at blive afvist af forskellige mennesker i forskellige forhold. Hvis du oplever, at du mister dig selv når du er ”oppe imod” andre, er der stor sandsynlighed for at du har svært ved nærhed. Du har svært ved at sænke paraderne, hvordan de end ser ud for dig, og du har ikke ro med at være den du er. Det er et rigtig svært sted at være i livet, fordi det har mange omkostninger i forhold til at leve et godt liv med frugtbare relationer. Nærhed opstår når du er sammen med et andet menneske, og du ikke har en indre stemme kørende, der vurderer dig; Det er, når du bare er, uden at tænke; Hvor der er plads til en ucensureret version af dig, og hvor du giver den samme plads og udviser den samme empati den anden vej. Nogle gange er vejen dertil lang og svær, men det kan lade sig gøre. Så når alt kommer til alt, starter nærheden i dig. Evnen er en naturlig følge af at hvile i dig, og ligegyldigt hvor langhåret eller tibetansk det lyder, så må vi jo nok erkende, at både de langhårede og tibetanerne har fat i noget lige dér.

Med ønsket om en skøn uge fuld af nærhed,

Christina Copty – Der til dagligt er psykoterapeut i Skindergade. Læs mere om hvad jeg kan gøre for dig på http://www.christinacopty.dk eller smid en mail på terapi@christinacopty.dk

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Savner du Nærhed i dit forhold?

  1. mettehaulund siger:

    Hvor er det godt skrevet – ikke mindst det med, at det er helt sikkert at man selv er med i kampen! I min dagligdag oplever jeg alt for mange, der af den ene eller anden årsag har sat sig selv i en offerrolle – det er min eks’ skyld, det er min chef, det er min mand der ikke…. osv. NEJ, man har selv en del af ansvaret og ikke mindst, så har man selv – helt alene – ansvaret for et godt liv. De nære man har omkring sig, kan være med til at gøre livet endnu bedre, men ansvaret for et godt liv, ligger alene hos os selv.

    kh Mette

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s