Tror du på Skæbnen?

Du aflyser turen i byen med veninderne fordi du føler dig sløj. Istedet vikler du dig ind i dit gamle halstørklæde, beholder joggingtøjet på, og kryber sammen på sofaen med en kop the og lidt selvmedlidenhed, for du havde faktisk glædet dig til at komme ud og måske møde en mand. Pludselig ringer det på døren, du lukker op og udenfor står en gammel bekendt du ikke har set i mange år. Han bor i udlandet, men er hjemme på kort besøg og mødte en af jeres fælles venner fra gamle dage igår, som fortalte hvor du bor. Han spørger om han må komme ind, og lang historie kort: I forelsker jer, bliver gift og får tre børn.

Er det skæbne eller tilfældigheder parret med valg?

Hvis jeg så fortæller at parret fra eksemplet ovenfor ender med at blive skilt, forandrer det så dit svar?

Ofte forholder det sig sådan, at troen på skæbnen eller tilfældigheder enten hænger sammen med traumatiske hændelser såsom voldsomme dødsfald, eller episoder som det i indledningen, der medfører lykkelige udfald. Vi forholder os til det ældgamle filosofiske spørgsmål udfra to parametre: Vores religiøse/spirituelle overbevisning samt vores oplevelser, og det er ikke ukendt at man skifter holdning til spørgsmålet igennem livet, alt efter hvor man er.

En veninde jeg havde da jeg gik på universitetet var meget forelsket i en mand, der i forvejen var gift og havde et barn. De havde dog en affære igennem nogle år, men det sluttede da han fik endnu et barn med sin kone. Hun var grundlæggende meget skeptisk og kritisk overfor predeterminisme, og mente at mennesket er ansvarlig for sine egne handlinger, og må træffe sine valg ud fra et moralsk kompas, der helst skal være nogenlunde nordligt pegende fra barndommen. Da forholdet til hendes elsker faldt fra hinanden om ørene på hende og følelserne imellem dem stadig var intense og dybe, begyndte hun at revurdere sin tro på fri vilje fordi han ikke gik fra sin kone: han sagde at han elskede hende, hun elskede ham, men omstændighederne tillod ikke at de “fik” hinanden, og for at hun ikke mistede troen på deres kærlighed begyndte hun at tale om, at det nok var skæbnen, at der var en mening med deres ulykkelighed, at det måske bare var et spørgsmål om tid, før det gik op i en højere enhed, og en enkelt gang hørte jeg hende sige, at de måske istedet fik hinanden i næste liv! Hvis hun havde bevaret sin tro på det personlige ansvar ville hun skulle se i øjnene at han havde valgt sin kone, at hun skulle træffe nye valg for sit eget liv og at det havde været hvad det var: en længerevarende affære.

Det tog hende en del år at slippe sin skæbnefortælling og tage ansvar, både for den og for en ny-orientering i sit liv.

Nu er min holdning til emnet givetvis blevet tydelig. Jeg føler, måske overraskende for nogle, en stor ro ved tanken om meningsløshed: At der ikke er nogen mening med noget som helst, herunder også mit liv, giver mig en følelse af frihed og ansvarlighed, der gør at jeg føler mig levende.

Det er muligt at argumentere for at min holdning i virkeligheden er deterministisk, for hvem siger at det, jeg opfatter som min frie vilje er “fri” i forudbestemt forstand? Det er jo så en diskussion, der er interessant for filosoffer og andet godtfolk, som Derrida, der elsker dekonstruktion osv. men det lader jeg ligge til andre.

Istedet vil jeg kaste bolden i luften og invitere dig til at dele din holdning til spørgsmålet om “skæbne vs tilfældighed” og hvad din holdning betyder for dig.

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s