“Han er bare så ufølsom/hun er bare så hysterisk”

“At prøve at presse en partner til at forandre sig er omtrent ligeså effektivt som at prøve at blive ven med et egern ved at jage det.” – Harriet Lerner

Selvom ovenstående citat virker indlysende for de fleste, er vi ofte meget optagede af, hvad andre gør ved os, hvad de burde eller skulle gøre istedet, og hvordan de får os til at føle. Og på sin vis er det ganske naturligt at vi er fokuserede på det, andre gør, for vi er relationelle væsner, der selvfølgelig bliver påvirkede af den interaktion vi har med andre mennesker, men samtidig må vi huske, at vi også påvirker andre, og at det er på den banehalvdel, der er vores egen, at vi faktisk kan gøre en forskel.

Som et filosofisk eksperiment er der ingen tvivl om, at vi alle har de bedste hensigter, at vi er rummelige og forstående, at vi er de bedste, mest elskende kærester, mødre, fædre og børn, der findes…”hvis baaaare han/hun lige…” Vi bonder med venner og veninder igennem fortællinger om, hvor meget bedre vi ville få det, hvis bare der skete en lille forandring ovre fra den anden. Jeg har mange gange siddet med mennesker i min konsultation, der siger “Jeg vågner hver morgen og håber det bliver anderledes idag, men det gør det bare ikke”. Og det er da noget forbistret møg, at det ikke er nok at håbe…men det er det altså ikke.

Hvad skal der så til?

Der skal en god portion omsorg for dig selv til. En god portion introspektion og en vilje til at tage dit eget ansvar på dig.

Og hvad betyder det så? Ordene går da rigtig nok ind og lyder lidt “ladida, den selvhjælpsbog har jeg også læst uden at det virkede”-agtige, men hvad betyder alt det?

Igennem introspektion (“at vende blikket indad”) får vi skabt opmærksomhed på de steder i vores liv, vi har været blinde overfor. Ved at lægge mærke til os selv når vi får tanken om at han/hun skal forandre sig, opdager vi væsentlige sider af os selv, der enten ikke er særlig flatterende eller rare at skulle stå ansigt til ansigt med, og vi kan sno os udenom på mange måder, men faktum er, at det nære, autentiske forhold så vil blive ved med at være diffust for os. Måske får vi øje på, at vi bliver usikre, hvis han ikke rapporterer hjem hver dag klokken halv fem (med undskyldningen om, at han jo skal ringe, så du ved hvad du skal købe ind til aftensmaden!), at vi føler os uelskede, hvis hun fortæller sin mor om alle skænderierne, at vi er dårlige forældre, hvis vores barn smider sig på fortovet og skriger himlen ned over os…og jo, vi bliver påvirkede, men det er en påvirkning, der kun har relevans for netop den vi er, og ikke for andre. Det er derfor kun i den opmærksomhed og lærdom du opnår ved at vende blikket indad at du kan mærke dine usikkerheder, dine tvivl, dine sårbare sider og finde ud af, at de sider også er med til at gøre dig unik, og som også er med til at farve det verdensbillede du lever i.

Med andre ord må du gå en mellemregning tilbage og se på dig selv inden du slår autopiloten til og reagerer blindt. Den mellemregning er en værdifuld indsigt, som fortæller dig noget om, hvem du er i verden, og når du får øje på det, så se på det, som noget, der er med til at gøre dig hel, gøre dig nuanceret og give dig dybde og kompleksitet.

Måske…og det er jo blot spekulation… måske kan det så være, at den anden ikke længere behøver at skulle bukke tre gange bagover og slå saltomortaler imens han eller hun laver fem-stjernet mad og kysser dig hengivent, for at du kan føle dig okay.

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s