Forandringens Paradoks

Ind imellem kan livet blive en prøvelse og være så besværligt, at det er hårdt at være midt i det. Følelserne maser sig på med voldsom styrke, og vi står som tændstikmænd i en storm, der truer med at knække os midt over. Når vi er der, er det frygten for de altopslugende forestillinger om “altid/aldrig” (“Jeg har altid haft det sådan her/Jeg får det aldrig bedre”) der overvælder os og får os til at tænke og beslutte, beslutte og handle, uden at der af den grund sker en varig forandring i vores følelsesmæssige tilstand.

Grunden til at der ikke sker noget, er at hjernen er indrettet så snedigt, at den del, der har med følelser at gøre (amygdala i den limbiske hjerne) ikke responderer på viljestyret tænkning. Denne lille videnskabelige detalje er mange uvidende om, og derfor bliver de ved med at løbe panden mod muren – også selvom deres erfaring siger dem, at det ikke hjalp de foregående hundrede gange. Det værste udfald af ikke at vide, at hjernen er indrettet sådan, er at man kan få nogle meget voldsomme skader på selvværdet, fordi man ikke “engang kan finde ud af at træffe en beslutning og holde fast i den” som for eksempel hvis man er i et destruktivt forhold, man bliver ved med at gå tilbage til. At venner og familie beredvilligt disker op med velmenende råd gør naturligvis heller ikke sagen bedre når det så ikke lykkes.

Hvad er det så, der virker?

Det gør den helende relation, og den kan man finde forskellige steder. Indenfor Gestaltterapien blev “Forandringens Paradoks” introduceret som begreb i 1970’erne til at forklare den grundlæggende forudsætning for virksom terapi, sådan som Fritz Perls forstod det: Terapeuten må være nysgerrigt interesseret i sin klient, så klienten opdager nye sider af sig selv; igennem denne opmærksomhed, eller “awareness”, der er en form for “meta-oplevelse” af sig selv, opstår forståelse og igennem forståelsen opleves accept og fra accept opstår forandring – men ikke den udadrettede forandring, man almindeligvis stiler mod, mere en stilfærdig indre forandringsproces, der gør den store forskel. Med andre ord kan man kun blive anderledes ved at acceptere sig selv, og være den man er, med alt hvad det indebærer af skidt, møg, svære følelser og gammelt baggage.

Hvorfor virker det så?

Jo, det gør det, fordi den fulde accept man møder hos et andet menneske, om det er en dynamisk orienteret terapeut, eller en god ven, der lytter uden at give råd eller vurdere i “godt/skidt”, er det, der skaber grobund for nye synapser, eller forbindelser, i hjernen, som gør at man forandrer sig, næsten umærkeligt, fordi man bliver mødt, og dermed lærer at møde sig selv. Terapeuten, eller vennen, skal altså ikke forsøge at fikse, komme med handlingsplaner eller redskaber til bedring, sådan som mange fejlagtigt tror – terapeutens fornemmeste og vigtigste opgave er at være autentisk tilstede med det klienten bringer ind i rummet, og med den åbenhed endda opleve sig selv forandret i mødet. Den relation der opstår i en autentisk kontakt mellem to mennesker heler ved at man gentagne gange høster den følelsesmæssige erfaring ikke at blive afvist, men derimod mødt, forstået og rummet. På sigt bliver man i stand til at møde sig selv uden at skulle udenom et andet menneske, og når det sker, er det fordi hjernen nu har omlagt nogle gamle strukturer og istedet bygget nye synaptiske motorveje, der er mere hensigtsmæssige, og som er dem, der betyder at man kommer forandret ud i den anden ende.

Så afslutningsvis er det værd at gentage, at selvom vi burde/skulle/kunne føle anderledes i svære situationer, så er det udenfor vores umiddelbare kontrol og vilje at ændre følelserne og vores selvbillede uden et sted at blive spejlet, hvor vi faktisk ser på ALT, der er at se i spejlet.

Reklamer

Om Christina Copty

psykoterapeut
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Forandringens Paradoks

  1. Pingback: Forandringens Paradoks; og et par ord om ansvar | Copty's Blog

  2. Tak for inspirationen. Ledte efter nogle ord på forandringens paradoks og fandt det på dit site. Jeg kommer igen og kikker ;O)

    Venligst

    Mads

Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s