Velkommen til Coptys Brevkasse.
Her kan du skrive korte læserbreve, som jeg svarer på hver torsdag – Du kan skrive om alt, hvad der rører sig i dit liv, som du gerne vil have et terapeutisk råd til.
Du skriver dit læserbrev i kommentarfeltet nedenfor, og jeg svarer dig direkte i tråden, husk blot at tjekke boksen “notify me of follow-up comments via email” så modtager du mit svar direkte i din inboks – så nemt er det.
Jeg glæder mig til at møde dig her på siden.
Kærlig hilsen
Christina
Hej Christina
Når jeg har mødt en mand som jeg synes om og vi er begyndt at se en del til hinanden, så begynder mine ambivalente følelser: En desperate følelse af at min frihed, som jeg ikke kan trække vejret uden, er ved at blive indsnævret/ skiftevis med en følelse af angst for at miste, en følelse af, at hvis han vælger noget andet, end at være sammen med mig, så er han ved at vælge mig fra.
Det ambivalente er, at hvis han ikke ind imellem valgte noget andet, end at være sammen med mig så ville jeg ikke kunne holde ham ud…suuuuk… disse modstridende følelser gør at jeg får lyst til at trække mig ud af et forhold, lige så snart jeg er ved at få følelser for en mand…
hilsen Linnea
Kære Linnea,
Mange tak for dit brev.
Det er ikke ofte jeg hører ambivalensen beskrevet så præcist, som du gør i dit indlæg.
Jeg kan høre de to kræfter i dig, der gør, at du trækker dig i parforhold: Den ene er dit behov for plads omkring dig til at leve dit liv uden en kæreste, der slider lårene af dig. Det andet er frygten for at han mister interessen, hvis han lever sit liv istedet for at slide lårene af dig.
Når det er sådan, kan jeg sagtens forstå at du har lyst til at trække dig så snart du mærker dine følelser vokse for en mand, for det er næsten ubærligt at være i den form for ambivalens og usikkerhed i længere tid ad gangen.
Det, jeg umiddelbart tænker, når jeg læser dine ord, er at de to kræfter du mærker, givetvis udspringer to forskellige steder: Den ene, hvor du gerne vil kunne leve uden at være fuldstændig symbiotisk forbundet med din kæreste, kommer måske fra den del af dig, der oplever at du sagtens kan hygge dig og leve et rigt liv, hvor en kæreste “blot” er en positiv tilføjelse, som du kan nyde gode stunder sammen med. Det er en side, der “passer ind” i et selvbillede af at være selvforsynende, selvstændig og stærk.
Den anden side lyder som en side, der er mere sårbar for ydre forandringer, og som måske gør, at du føler dig skrøbelig – noget, der ikke passer ind i billedet af en selvstændig, stærk kvinde. Hvis det er genkendeligt for dig, er det så en side, du helst ville være foruden? Og hvis det er sådan, er det en side, der har bedst af at mødes med omsorg, ikke irritation – men det er en helt anden historie…
Vi har en tendens til at se ned på den sårbare side, fordi den ikke passer ind i den kvinderolle vi påtager os i Vesten – ikke desto mindre mener jeg, at det er vigtigt at tage den sårbare side til os og anerkende, at vores relationer faktisk er vigtige for os, ikke kun som lækker accessory, men som del af det, der giver livet noget mening. Det betyder selvfølgelig også, at vi så kan blive ramt på vore følelser og blive frustrerede, kede af det og påvirkede af, hvad den anden gør og siger, men den del kan vi heldigvis arbejde med, så livet i tosomhed ikke bliver ved med at være en ulidelig hiven og trækken i to modsatrettede retninger.
Jeg ønsker dig lykkelige stunder og ro i dine forhold.
Kærlig hilsen,
Christina